Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regeringsskiftet 1784. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste skal her kun henpeges på, at Bernstorff var en
„bondeven“ i ordets ædleste betydning og gennemtrængt af den
overbevisning, at der måtte foretages store og gennemgribende
forandringer i hele vor landbolovgivning, hvis der skulde gøres
folkets sande interesse og tidsåndens menneskekærlige retning
fyldest. Det var således på hans opfordring, at hans farbroder
havde indført selveje og hoverifrihed på Bernstorff gods ved
København, og det var i hans første embedstid, at
rentekammeret havde begyndt at ophæve livegenskabet på de kongelige
godser i Holsten.
Da Bernstorff havde haft sæde i statsrådet i syv år, blev
han pludselig i November 1780 afskediget fra alle sine
embeder. Det blev sagt, at det var for at behage kejserinden
af Rusland, som stræbte efter at få Danmark til helt at slutte
sig til sin politik; nærmest var det dog kong Fredrik II af
Preussen, som benyttede sit personlige forhold til enkedronningen
til at fjerne en statsmand, hvis kløgt og selvstændighed mere
end én gang krydsede hans planer; men det er ikke des
mindre vist, at Guldberg med glæde greb lejligheden til at
fjerne sin betydeligste modstander. At dette var så,
fremgår tilstrækkelig tydeligt af den omstændighed, at han ikke
blot måtte fratræde sine pladser i kongens råd og som
udenrigsminister, men ej heller beholdt sine embeder i den
indenrigske styrelse, i hvilke han i mange år havde gjort så
udmærket fyldest. Han trak sig kort efter tilbage til sine
godser i Meklenborg og syntes således at være tabt for
Danmark.
Fra det øjeblik tog Guldberg aldeles regeringens tøjler;
statsrådet tabte al betydning og der foretoges en sådan række
forflyttelser blandt de højeste embedsmænd, at al modstand
mod statssekretærens planer og anskuelser forstummede.
Forholdet til de udenlandske magter blev ved hans kortsynede
politik fuldt af farer, og statens pengevæsen kom i den største
uorden, medens den indre udvikling sygnede hen.
Imidlertid voxede kongens søn, kronprins Fredrik, til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
