- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
230

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end fatte et vist håb, hvor ringe udsigterne end var for ham.
På Sønderborg forandredes imidlertid forholdene ikke så lidt;
Ditlev Brokdorp hørte til Kristian III’s mest fremragende
hærførere, han førte en høj kommando både ved Øksnebjerg og i
lejren for København, og han må altså have været meget
fraværende i disse år. Også husfogden nævnes i felten, dog må
han vel antages som oftest at have siddet hjemme. Her var
der nemlig meget at tage vare, thi Sønderborg var nu et
vigtigt punkt for forsvaret. Landfolket fra Als og Sundved holdtes
rede til opbrud og blev ikke sendt bort, og besætningen af
landsknægte på borgen forøgedes betydelig. Fra pinse 1534
sattes Henning ut der Mark og hans trop på krigsfod og
krigssold, tre mark månedlig for de menige, hvad der var det
tredobbelte af fredssolden. Da midt i Juli København blev
indtaget af greven, kom en ny trop på omtrent 50 mand
under Tomas Holst herfra til Sønderborg og i begyndelsen af
September, da greven tog Fyn, sendte „rigets øverste“,
Reinwald v. Hedersdorp, yderligere 46 knægte fra Haderslev hertil.
Der var således nu en samlet besætning af omtrent 140 mand
fuldt øvede tropper foruden landfolket, der selvfølgelig ikke
blev indladt i borgen. Senere indskrænkedes antallet på
landsknægte, som man jo havde god brug for andensteds, til næppe
120, og herpå holdtes det indtil årsskiftet, da Henning ut der
Mark atter blev ene med de 40 knægte. Den samlede udgift
i penge til disse var i 1534: 3779 mark 12 sk., i 1535:
7634 mark, og i 1536: 2965 mark 8 sk. Dertil kom hvad
der fortæredes i fødevarer, efter vore forestillinger meget
betydelige mængder; det var i de år henholdsvis 1765, 1858 og
1284 sider flæsk, og 93, 70 og 65 okser.

Der var således liv nok på borgen og den gamle konges
eneste fjende, kedsomheden, kunde næppe være særlig generende
i denne tid. Forholdene medførte vel, at der blev holdt
årvågen vagt over ham og der var givet ordre for det tilfælde,
at borgen skulde blive angreben og erobret: den sidste
landsknægt, sagde de holstenske afsendinge ved mødet i Reinfeld,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free