Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den 18. Juni 1535, vilde i så tilfælde gennembore kongens
hjerte. Men iøvrigt synes han ingen overlast at have lidt;
da pfalzgreve Fredrik, der i efteråret 1535 ægtede hans datter
Dorotea, ved denne lejlighed i brev til kong Kristian III
klagede over hans „forbarmelige“ fængsel, svarede denne, at det
var uberettiget at sige så, „såsom han blev underholdt
kristeligt, kongeligt, fyrsteligt og rummeligt“. Og mange år efter
skrev kongen til den fangnes søster: „vi har dog efter
lejlighed uden ros vist os således mod vor kære frænde, eders
kære broder, at hans kærlighed ikke vil have noget at
beskylde os.“
Regnskaberne giver os nærmere oplysning om fangens
daglige levemåde. Der er rigelige udgifter til et fyrsteligt
taffel, hvedebrød, sukker, rosiner, mandler, krydderier, ferske
fisk, hummer osv., ja der sendes bud efter disse sager til
købstæderne, Flensborg, Ribe, Slesvig, Kiel og Hamborg; der
skaffes laks fra Elben, sild fra Slesvig, vildsvin fra Gottorp
osv., — foruden hvad slottets egen forsyning med kvæg, svin
og lam, såvelsom dets jæger, fisker og gartner kunde skaffe.
Af drikkevarer leveredes der store mængder, stærkt tysk øl
(kakkebille fra Ekernførde) og vin, som regel rinsk og fransk
vin, men også malvasia, som han satte særlig pris på og ofte
drak til overmål. Også brændevin nævnes jævnlig som
indkøbt til kongens brug; det var dengang en temmelig sjælden
drik. En optælling af hvad der er indkøbt til kongens brug i
et år viser, at han daglig havde omtrent 10 potter tysk øl
og 3 potter vin på sit bord, hvad der svarer til tre personers
fortæring efter den tids forhold. Dette gør det så godt som
sikkert, at han havde andre ved sit bord, rimeligvis husfogden,
der var en slags husvært for ham, måske også landsknægtenes
høvedsmand eller andre, hvem han kunde få lyst til at
indbyde. Når kongen og landsknægtene gik til bords, morgen
og aften, blæste „kuren“ i sit horn fra tårnet; senere er det
en trummeter; han fik en årlig gave i klæder for denne
bordmusik. Dersom vi havde efterretninger om fængslets mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
