Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I en efterskrift nævnes de punkter, som skulde forebringes
kongen, der dengang var i Odense: rimeligvis har Bertram
Ahlefeld påtaget sig dette hverv. Derefter kom de to
stormænd atter til Sønderborg, men traf fangen syg; han skriver
til kongen derom den 21. Maj:
. . . „Jeg beder eder kærligen, at I tage mig ikke til
uvilje, at jeg gav ikke eders råd anden svar, nu de vare hos
mig; thi jeg var såre syg, som de sjelver vide —.“ Han
gentager derefter sin villighed til at få et endeligt forlig istand.
Kongen kom derefter til Haderslev, og herfra afgik fire dage
efter de to råder igen til Sønderborg, denne gang i følge med
et par andre, Erik Banner, rigens marsk, og Goske Ahlefeld,
amtmand på Nørborg. Man kom dog næppe heller nu synderlig
videre med hensyn til de egenlige forhandlinger, hvorimod
mødet havde et andet resultat. Under 30. Maj udgik der
nemlig fra Nyborg kongebrev til Bertram Ahlefeld om fangens
bedre behandling; det er øjensynligt, at kongen har beklaget
sig over sin tilstand, vistnok mere end der var grund til.
Det hedder i kongebrevet: „vi befaler dig at lade kong
Kristjern om dagen komme udenfor det tårn, hvor han nu er, ind
i andre og bedre værelser på slottet, og at lade nogle
adelsmænd tage vare på ham og stadig være hos ham. Når det
derimod går henimod aften, at han da igen går i sit tårn og
sover der. Ligeså skal du lade ham bade så tit og ofte, som
han selv vil. Skulde det fattes ham på klæder, må du lade
ham gøre en ufodret silkekjortel, som damask, silke, atlask
eller deslige, med benklæder og vams. Du kan tage
silkeklædningen ud hos Tomas tor Smede i Flensborg, vi vil
betale det. Vi har også herhos skrevet til Volmer og Jørgen v.
d. Herberge og befalet dem, hvis du skulde have brug for
dem, da at lade sig bruge med god vilje.“
Dette brev forudsætter, at den fangnes tilstand for tiden
var mindre god, end den tidligere havde været. Regnskaberne
har heller ikke mere de rigelige udgifter til klæder, som i
Ditlev Brokdorps tid, eller de udsøgte retter. Grunden hertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
