Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har vel dels været den store pengeknaphed, der
nødvendiggjorde indskrænkninger i alle statshusholdningens dele, dels
den strængere bevogtning, kongen var underkastet efter Ditlev
Brokdorps død. De nye lensmænd synes at have været mere
ængstelige overfor deres opgave end den gamle, hvad der
vistnok tildels havde sin forklaring i mistanken om nye flugtforsøg
og i kongens større uro, efterat underhandlingerne om hans
frigivelse var begyndte. Rimeligvis har dog hans klager
overfor kansleren været overdrevne, da han jo af mange træk ses
at have været særdeles pirrelig og vanskelig i disse år. Det
vil således vistnok være urigtigt, om man af brevets ordlyd
vilde slutte, at han ved denne tid var helt indespærret i sit
tårn eller slet ikke kom i bad o. l.; der gives kun en bestemt
ordre, at han skal have andre opholdsværelser for hele dagen,
og at der ikke må lægges bånd på hans luner, når han f. eks.
alt for ofte ønskede at gå i bad; kong Kristian III tager på
en måde ansvaret herfor på sig selv, da slotsherren ikke turde.
Denne opfattelse støttes også af andre vidnesbyrd, som i det
følgende vil blive fremdragne.
At der efter Bertram Ahlefelds mening var skellig grund
til frygt for nye anslag, ses af et nyt kongebrev, som må
være gensvar på et mellemliggende brev fra Sønderborg. Heri
tilbagekaldes ordren til de to brødre v. d. Herberge, medens
to andre junkere, en dansk og en holstensk, sendes til kongens
selskab, nemlig Aksel Nielsen (Arenfeld) og Otto Rantzov.
Endvidere pålægges det slotsherren „at tage vare på den
forræder, der er på slottet“. Ahlefeld har altså vistnok delt sin
formands mistanke mod den tidligere husfoged og troet at
spore nye mistænkelige personer i borgens besætning. I øvrigt
efterkom han den første ordre med hensyn til kongens
rigeligere udstyrelse; han fik forskellige klædninger og også hans
omgivelser, tjeneren Mikkel, Berent kok og Johan Frame, fik
ved denne tid nyt og stadseligt tøj. Indkøbene af vin og
stærkt øl tager til i en så betænkelig grad, at der på året
1540 falder 642 stob vin og 55 tønder kakkebille, eller det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>