Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
får Kalundborg len og Sæbygård på Sjælland, tilligemed Samsø.
Af indtægterne skulde han selv lønne en kongelig lensmand
og de øvrige embedsmænd og tjenere, der skulde edfæstes til
den regerende konge.
Hans ophold skulde være på Kalundborg, under
lensmandens tilsyn, dog at han kunde færdes frit i lenet. Døtrene
skulde have fyrsteligt udstyr af rigerne, ligesom andre
kongedøtre. — Disse, eller rettere deres mænd, vilde imidlertid
endnu ikke give tabt og således stod det atter hen i flere år.
Der er fra denne tid (13. November 1546) bevaret et
brev fra Bertram Ahlefeld til kongen om den fangnes måde at
være på, som er meget oplysende, både om forholdene og den
gamle mands karakter:
„Jeg vil ikke skjule for eders kongl. maj., hedder det, at
han anstiller sig såre sælsomt med sin bortgang og udridende
og ellers i al sin dont; thi han rider ud, når det behager ham,
og siger ikke sine tjenere et ord om det, før de skal trække
støvlerne på, og mine tjenere, som jeg har liggende her, véd
ikke noget om det, før han går i slotsgården og er i støvlerne.
Så rider han sin vej, de kan komme efter, om de kan.
Forleden vilde han en gang ride ud om natten, hvad der også
skete; han red fra slottet, før jeg vidste et ord om det. Da
sendte jeg efter ham og kom også selv afsted; jeg traf ham
mellem de to porte og søgte at tale ham tilrette og bad ham
dog anstille sig anderledes med al den udriden, at det ikke
kan gå ligesom det kunde falde ham ind, uden at nogen
vidste om det. Da blev han vred og sagde, at e. k. m. havde
tilladt ham at gå og ride hvor han vilde, og skulde det ikke
holdes ham, vilde vel andet og mere ikke blive holdt. Jeg
svarede med spagfærdige ord for ikke at opirre ham, men han
afsted og red sin vej. Ligeså havde han nylig i min
fraværelse lagt en tønde godtøl (kakkebille) op i Henning ut der
Marks hus og ladet gæster byde, og havde siddet der, til man
om aftenen lukkede tårnet, og vilde ikke gå op. Tilsidst gik
husfogden til ham og bad ham med lempelige ord, at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
