- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
243

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tid og at huset skulde lukkes. Da blev han vred, men gik
så dog op.

Desuden løber han overalt i byen, i husene, på
skibsbroen og ved stranden, taler med alle og enhver, hvem han
træffer på og hvorfra de end kommer. Derfor, allernådigste
herre og konge, er det mig umuligt at tage vare på ham for
kundskab [spioneri] eller andre ting, og jeg kan ikke stå mig
ved at have ham og tage vare på ham således, hvis e. k. m.
og vilde give mig 2000 guldgylden om året. Beder derfor
underdanigt, e. k. m. ville tænke på andre veje, thi han mener,
at han er så fri, som han nogensinde kan blive, og gør mig
hartad alt folket tåbeligt, som jeg har på huset.“ —

Derefter følger en del enkeltheder om forhandlinger og
krigsberedskab overfor den evindelig truende fare sydfra. Af
hans landsknægte er 16 dragne bort, så han kun har 16 igen.
Da han nu ikke tør lade dem forlade slottet, kan han ikke
mere lade kongen ledsage af nogle som æresvagt, som han
var vant; han beder derfor om nogle flere knægte. Også de
unge adelsmænd skal i den nærmeste tid afløses af andre, da
deres år er omme.

I den følgende sommer skriver Bertram Ahlefeld atter om
kongens urolige opførsel; han går bestandig i byen, besøger
syge folk og går ind i alle huse. Det falder især, når
slotsherren ikke er hjemme; taler denne med ham, lover han at
lade det være; men det bliver derved. Fornylig bad han om
et fad pryssing (øl); da han fik det, lod han det i hans
fraværelse bære ud i byen og bad gæster på det, junkere,
borgere og fruer i byen, hvem han vilde have, og om aftenen
vilde han ikke gå op, indtil junkerne omsider fik ham til det
med gode ord. Ahlefeld vil gerne have besked på, hvorledes
han skal stille sig hertil; han vil nødig opirre ham, men det
er jo også vist, at der under dette kan skjules mange
„praktiker“, især for en fange. — Til kansleren skriver han
samtidig om en dansk bibel, som kongen gerne vilde have. Selv
skriver denne ved samme tid til Kristian III om at få en lærd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free