Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han ikke under denne virksomhed fik en anden og rigtigere
målestok for, hvad magthaverne i en lille stat formår og hvilke
hensyn der må tages ved bedømmelsen af deres handlinger.
Kristian VIII havde ved sin alder og de rige politiske
erfaringer, han havde indsamlet også som opmærksom iagttager,
et meget væsenligt fortrin for den opposition, der med stigende
hidsighed kastede sig i kampen mod ham. Han havde lært
at vente og give tid, for da at benytte det rette øjeblik til en
afgørende handling. Alt tidlig betegnede han den norske
forfatning som „hastværk“ og tidlig bad han de danske
statsmænd betænke, at der engang måtte gives en forfatning og at
man derfor måtte gøre sig rede for dens form og måde; da
det så blev til alvor, uforberedt som alting var, beklagede han
gang efter gang og med fuld føje, at de vigtigste bestemmelser
var fremgåede af et lignende „hastværk“. For oppositionen
syntes dette hensyn ikke at have nogen betydning; „bare
gesvindt!“ var omkvædet i alle dens krav. Således i de
konstitutionelle, således også i de nationale spørgsmål. Ikke en
jævn og naturlig udvikling, men en kuldkastelse af det i
århundreder nedarvede måtte der til. Enevælden, der med alle
sine store skyggesider havde fremmet vor samfundsudvikling i
retning af borgerlig lighed og sikkerhed i alle offenlige
forhold, måtte brat afløses af folkets selvstyre; forholdet til
Sønderjylland og Holsten, der hvilede på et grundlag af
århundreders indholdsrige historie, skulde ordnes efter principer,
som naturnødvendigt måtte fremkalde de stik modsatte fra
modsat side. Da besindige frihedsmænd som David, Ussing
og Ørsted mente at burde holde igen og støtte kongen i hans
bestræbelser, lagdes de for had som „reaktionære“. Vi véd
hvad dette hastværk førte til, da begivenhederne i 1848 bragte
oppositionen til magten. Få dages overvejelse i
Martsministeriet kuldkastede en menneskealders arbejde med at finde
betryggende former for statslivets friere udvikling, og vi kom
ind i den „vandring i ørken“, som Orla Lehmann påstod at
have forudsét vilde vare 40 år, hvad den også ærlig har gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
