Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationalt fik vi en sprogordning, som blev blæst omkuld af
det første vindstød, da befolkningen blev overladt til sig selv,
og et politisk vilderede, som gjorde at ingen vidste ud eller
ind, da afgørelsen skulde træffes.
Det vil vanskeligt kunne nægtes, at Kristian VIII’s
virksomhed i den henseende står anderledes helstøbt og vel
begrundet. Hvad han udrettede i national henseende i de år,
han bar kronen, var ikke blot af gennemgribende betydning,
men stod også sin prøve i den følgende tid. Den
retfærdighedshandling, der lå i sprogreskriptet, havde ingen tidligere
konge haft øje for eller magtet; den blev udført med kraft,
gennemført med fasthed og opretholdt, indtil alle bøjede sig
for den. Det er affektation at gøre ophævelser over, at der
indførtes visse lempelser for en overgangstid, og det viser kun,
hvor umodne vi var i alle offenlige anliggenders drøftelse. Det
er i foredraget omtalt, hvorledes kongen selv overbeviste sig
om sine befalingers efterlevelse, og det er et ubedrageligt tegn
på, hvor sejrrigt de var trængte igennem, at den revolutionære
sies vigholstenske stænderforsamling i 1848 ikke vovede at røre
ved dem, men vedtog som grundlov, at „sprogenes gældende
brug i kirke og skole, retspleje og forvaltning er garanteret“
(§ 24).
Ud fra dette faste grundlag gik Kristian VIII videre. Han
forberedte sproggrænsens flytning i overensstemmelse med
folkesproget, særlig til købstæderne, sprogenes ligeberettigelse i
regeringen og kollegierne, i stændersalen og ved overretterne;
han besluttede oprettelsen af danske læreanstalter og
begunstigede udviklingen af den danske befolknings selvarbejde for
sin nationalitet ved bogsamlinger, dagblade og folkehøjskoler
(foruden den i Rødding påtænktes der 1847 en anden i Ullerup).
Måske har de senere års forholdsvis langsommere
udvikling i de offenlige forhold bidraget til, at vi nu vil kunne
dømme mere retfærdigt om dette udbytte af otte års arbejde
på bar bund. Sæt at det var blevet fortsat i samme ånd,
med samme forening af varsomhed og kraft, uden ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
