Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
således igennem, at den nordslesvigske befolkning lærte fuldtud
at føle sig som danske, i et og alt af samme natur og med
de samme krav til det åndelige liv som det øvrige folk. Og,
som alt nævnt, dette er ikke særligt for denne befolkning, det
er en fælles erfaring i hele den civiliserede verden, hvor
nationalitetsspørgsmålet er trængt frem. Hvis kong Kristian VIII
derfor blindt havde fulgt Hjort Lorenzens og Orla Lehmanns
tilskyndelser i den danske sag i Nordslesvig, vilde han ikke
blot uden nytte have påskyndet den katastrofe, som de store
verdensbegivenheder 1848 fremkaldte, men som ellers rimeligvis
kunde være undgået; men han vilde ikke usandsynligt have
udsat sig for en modstand eller et frafald i selve Nordslesvig,
som vilde have tilføjet den sag, han ønskede at fremme, en
ubodelig skade.
Jeg skal endnu kun et øjeblik dvæle ved det tilsyneladende
omslag i kongens politik i foråret 1842, der betegnes ved
prinsen af Nørs udnævnelse til statholder, en begivenhed, som
jo bestandig gøres til genstand for de bitreste bebrejdelser og
som jeg i mit foredrag ikke fandt anledning til i enkelthederne
at gøre rede for.
Da kong Kristian VIII i December 1839 tiltrådte
regeringen, forefandt han et statsråd, der foruden den 66årige
Rantzau-Breitenburg, som faktisk trak sig tilbage, bestod af
fem medlemmer af den respektable samlede alder af 348 år;
Vilhelm Moltke var 54 år, Otto Moltke og Krabbe 69, Stemann
76 og Møsting 80 år. I foråret 1842 var de samme mænd
bleven godt to år ældre. Imidlertid havde kongen arbejdet
ufortrødent på statens opkomst; der var indført talrige
besparelser, administrationen var gjort simplere og lettere,
embedsmændenes antal indskrænket og deres løn forbedret, hærens
reform bragt sin gennemførelse nær osv. Men det kunde ikke
være andet end at det gamle statsråd, hvis fleste medlemmer
var stivnede i den gamle konges tid, i mangt og meget tyngede
på hans virkeevne, selv om de måtte finde sig i, at han gik
sine egne veje og ikke som kong Fredrik VI lod dem råde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
