Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afbrydelser, mon vi da ikke i løbet af mindre end en
menneskealder vilde være kommen til en fuldt retfærdig løsning af
sprogsagen, en fra alle sider anerkendt ligeberettigelse mellem
de to nationaliteter? Og var en menneskealder for meget til
en så gennemgribende omdannelse af hele det offenlige liv?
Hvorledes har ikke de forurettede nationaliteter i andre lande
måttet kæmpe i lange år, inden sejrens frugter modnedes, —
i Bømen, i Finland, i Belgien og rundt omkring i Evropa!
Det er et mærkeligt fejlsyn, at Slesvigholstenerne skulde
have været særlig slette mennesker, der mere end andre vilde
forholde deres medborgere en naturlig ret. På samme måde,
som det skete her, har de nationaliteter, der sad inde med
det nedarvede herredømme, overalt modsat sig folkesprogenes
krav på ligeberettigelse. Der går tid med at overbevise, finde
de rette former og de rette grænser. Og selve den forhen
forurettede og derfor vanrøgtede folkelighed skal have tid til
at blive sig bevidst, blive klar over sin trang, tilegne sig sit
modersmål i hele dets omfang, det forædlede skriftsprog. Først
da har kravet på ligeberettigelse sin hele vægt og sin
nødvendige rod. Ingen vil kunne påstå, at dette var tilfældet i
fyrrerne i Nordslesvig. Købstæderne var vitterlig tysksindede;
de indgav i 1817 adresser om at forblive sammen med
Holsten og de gentog det ved tronskiftet 1839; da Hjort Lorenzen
1841 blev valgt i Sønderborg, var det med 28 stemmer af
136, og hans program var Slesvigs selvstændighed overfor
Danmark og Holsten. Han og alle hans venner udenfor
bondestanden skrev tysk til hinanden, både dengang og senere.
Bondestanden i Nordslesvig var uden nogen somhelst
forbindelse med sine standsfæller i kongeriget, This Stenholt i
Ravsted og hans dansktalende vælgere bad om sprogreskriptets
ophævelse. Flor beklagede sig fra Rødding bittert over
bøndernes „sløvhed“. Som i foredraget omtalt, mødte alle de
danske deputerede 1846 uden, på Nis Lorenzen nær, at gøre
brug af deres ret til at tale dansk. Først langt senere, efter
at have oplevet store trængsler, kunde den nationale sag bryde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
