Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig alle de, som har deres grund i forbundsbeslutninger, efter min
mening kun bør udstedes på tysk.
Denne min ytring udspringer af den grundsætning, at sproget
frem for alt betinger et folks nationalitet, og det er derfor efter min
mening statsretligt begrundet så vel som statsklogt, når regeringen
våger over, at de to sprog bevares for undersåtterne, således som de
nu består. Det kan ikke være min mening at ville fortrænge det
tyske sprog, lige så lidt som det vilde være foreneligt med ret og
billigbed at lade det danske sprog fortrænge, hvor det i hertugdømmet
Slesvig nu er folkets sprog.
Længe har bestræbelserne været rettede på at fortyske hd. Slesvig.
Alligevel har det danske sprog holdt sig i flere distrikter; men
undersåtterne dømmes på tysk, og der lægges ikke vægt på, at
embedsmændene kan tale dansk, således at øvrighedens domme og
anordninger for det meste er uforståelige for de pågældende undersåtter.
Men dette er en uretfærdighed og en utilbørlighed, som man må ønske
hævet, selv om det ikke kan ske straks.
Men når der oprettes en ny avtoritet („behörde“) som denne
regering, kunde man vel ønske, at sådanne forhold ikke blev oversete,
og jeg henstiller til Deres majestæts visdom, om der ikke passende
her kunde tilføjes:
Alle almindelige anordninger for begge hertugdømmer eller for
Slesvig skal udstedes i det danske og tyske sprog. Alle almindelige
anordninger for Holsten udstedes kun på tysk.
Når undersåtter i de dansktalende distrikter af hd. Slesvig gennem
deres øvrighed henvender sig på dansk til regeringen, skal også svaret
meddeles dem i landets sprog.“
Disse frimodige ytringer, der som jeg tror fandt genlyd i kongens
sjæl, mødte især modsigelse hos referenten, der skildrede dette som
aldeles ugørligt, da underøvrighederne ikke havde den færdighed i det
danske sprog, hvilket Møsting sluttede sig til og også O. Moltke måtte
indrømme, skønt han tydeligt nok gav til kende, at han delte min
anskuelse, — dette drev ham endog til med varme at sige referenten:
man kan dog ikke forbyde undersåtterne at henvende sig til regeringen
på dansk.
Grev Rantzau mente, at en bestemmelse som den foreslåede ikke
vilde have den offenlige mening for sig, hvad jeg også gerne
indrømmede vilde være tilfældet hos tysksindede embedsmænd.
Referenten gjorde endnu i særdeleshed opmærksom på, at
undersåtterne selv ikke vilde vide, hvad der var på færde, når de fik en
dansk besked fra regeringen, medens kancelliet svarede dem på tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
