Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg antager derfor, at idet regeringen på Gottorp har umage med
at holde disse ubesindige blade inden sømmelighedens skranke, så har
den så liden tilbøjelighed til at lade endnu flere blade vorde etableret,
af frygt for, at disse mulig også kunde tilsidesætte en fornuftig og
anstændig tone.
Men det er da tungt, at hele den danske befolkning i
Sønderjylland skal lide så hårdt et savn for enkelte fremmedsindedes
usømmeligheds skyld; det er en sørgelig erfaring, at modersmålet for de
danske, der bo sønden for Kongeåen, skal være banlyst til tavshed,
når talen er om, hvad der foregår i verden, eller om deres kære
fædreland Danmarks tarv og dets velgørende foranstaltninger, men i
særdeleshed, når deres egne interesser og anliggender vorde drøftede og
omhandlede, hvilket kun kan ske i blade af et fremmed, det tyske
sprog.
Sandelig, en sådan tingenes orden må endelig mer og mer vise
sin skadelige virkning på den ægte danske folkelighed og
nationalfølelse hos Sønderjyderne; den varme og hellige fædrelandskærlighed,
som skal knytte folket til tronen og sammenholde det med staten, må,
af mangel på nødvendig næring, mer og mer forsvinde og istedenfor
disse herlige egenskaber ville unaturlige og døde begreber om
folkelighed, en fremmed følelse for land og landsfader ved siden af åndig
sløvhed og afmagt indtage herredømmet i folkets hjerte!
I sandhed, det er ikke godt, at et sådant onde overgår et ædelt folk.
Men uagtet, som historien fortæller, der fra umindelige tider er
bleven indvirket på Sønderjyderne både med tysk sprog og ånd, med
fremmede sæder og skikke, med vold og list, åbenbar og i stilhed,
samt at enhver naturlig forbindelse med moderlandet ligeså længe har
været afskåren ved en mangehundredårig gammel skillevæg; uagtet
det tyske sprog i alle vore dansktalende købstæder og i mange
distrikter på landet er bleven indført i kirker og skoler, såvel som ved
alle retsforhandlinger uden undtagelse; — og uagtet endelig man altså
ingen anden literatur har haft at øse af for at erholde den nødvendige
næring for ånd og hjerte, end den fremmede tyske: — så har den
gode jydske (ærlig danske) folkelighed og ånd såvel som den jydske
mundart alligevel vedligeholdt sig på nogle mile nær i hine gamle
positioner og antræffes, skønt svag og mat, i den største del af
hertugdømmet, lige op imod byen Slesvig.
Derfor er kærligheden til det gode gamle moderland endnu ikke
uddød, men viser sig i modsætning til den, man finder hinsides Ejderen,
anderledes varmere og mere deltagende såvel i Danmarks ulykkens som
lykkens dage, og det slesvigske folk, skønt hårdt og unaturlig bunden
til en fremmed nabo, synes dog alletider, at Danmark er dets moder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
