Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mod det første forslag indgav to medlemmer et
mindretalsvotum, idet de holdt for, at den tyske undervisning burde
gives privat, mod godtgørelse og udenfor skoletiden.
Mod det andet forslag indgav 18 medlemmer et
mindretalsvotum, der i stærke udtryk frarådede den hele forandring. —
Efterat der i den følgende tid var oparbejdet en stærk
stemning i den tysktalende befolkning, også i Nordslesvig, i
den sidstnævnte retning, fandt tronskiftet sted og den nye
konge kunde ikke tvivle om, at et lovforslag herom nu vilde
blive forkastet. A. S. Ørsted, som stod disse begivenheder
nær, skriver herom: „Det havde været mest i sin orden, om
kongen havde ladet de i 1840 sammentrædende slesvigske
stænder forelægge et lovudkast desangående, grundet på det
andragende, som de i 1838, dog kun med ringe stemmeflerhed,
havde indgivet . . . Det var kongens attrå efter nu straks
ved sin tronbestigelse at fuldbyrde, hvad han længe havde
erkendt for et retfærdigheds krav, der bragte ham til at oversé
disse betænkeligheder. Hertil kom den betragtning, at
spændingen mellem de forskellige befolkninger i Slesvig således
havde tiltaget i den tid, der var forløbet siden
stænderforsamlingen for 1838, at det ikke var usandsynligt, at
stemmeflerheden nu vilde vende sig til den modsatte side, hvilket og
senere viste sig. Denne betragtning vilde, fra et andet
synspunkt, have styrket de grunde, der talte for at forelægge sagen
i form af et lovudkast, og det var let at forudsé, at kongen
ved straks at skride ind med en endelig afgørelse vilde
pådrage sig anke over tilsidesættelse af loven 28. Maj 1831;
men kongens varme gjorde, at han satte disse hensyn til side.
Om han deri gjorde vel eller ilde, kunde vel omtvistes, og jeg
tror, at Fredrik VI, om han havde oplevet sagens afgørelse,
vilde have valgt den mere regelmæssige fremgangsmåde.“ (For
den danske stats opretholdelse i dens helhed, s. 265.)
Efter kongens ordre nedlagde kancelliet forestilling i sagen
i henhold til stænderflertallets indstilling, og i statsrådsmødet
den 8. Maj faldt kongens resolution. Ved denne forandredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
