Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommissarius til kongen, 23. Dec. 40.
Igår har jeg efter D. M. allerh. befaling sluttet
stænderforsamlingen, efterat i de sidste dage en del af natten måtte tages til hjælp
for at få alt fra hånden. De deputerede forlader idag Slesvig, kun
hans durchlauchtighed hertugen af Avgustenborg havde alt fjernet sig
i søndags. Jeg beklager så meget mere, at jeg i ham gentagne gange
har måttet finde min mest udprægede modstander, som jeg gerne lader
hans udmærkede egenskaber og evner vederfares fuld retfærdighed;
jeg kan dog ikke andet end skønne, at H. D.’ hele stilling burde have
været en anden [1].
Dersom ikke den, alle lidenskaber opæggende sprogsag atter og
atter var dukket op som en ond ånd, tilsidst endnu i anledning af
den danske stændertidende, vilde resultatet i det hele kunne siges at
være tilfredsstillende; thi den politiske ophidselse var mere og mere
bragt til ro. Mine ytringer om det allerhøjeste reskript af 14. Maj
såvel i forsamlingen som udenfor den var helt i overensstemmelse med
dem, D. M. har behaget at foreskrive mig [2]; man kan ikke noksom
anbefale den største mildhed i udførelsen og den største skånsomhed
i den gradvise ombesættelse af de embeder, i hvilke dansk på grund
af manglende kundskab ikke nu kan indføres. Kun da vil efter min
inderligste overbevisning D. M.’ hensigt kunne opnås og den
ophidselse bringes til at lægge sig, hvis omfang gør den til en sand
ulykke. Den påstand, der også gentagne gange fremkom i forsamlingen,
at der aldrig har vist sig en lignende ophidselse siden anordningen
om rigsbanken, er uden al overdrivelse sand. [3]
Samme dag som stænderforsamlingen udfærdigede sin
petition om sprogreskriptets ophævelse, 22. Dec. 1840, udgik
der to kancelliskrivelser til regeringen på Gottorp, ved hvilke
dets ikrafttrædelse fra 1. Jan. på det bestemteste indskærpedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>