Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige skadeligt, når han istemmede partianskuelser om det uskadelige,
eller vel endog ønskelige i hertugdømmernes adskillelse fra Danmark.
Dette påstod han aldrig at have gjort, men at han skyldte sin familie
ej at opgive dens rettigheder, og at når ulykken skulde være at
sukcessionen adskilte hertugdømmerne fra Danmark, vidste han ikke,
hvorfor det holstenske hus skulde ophøre at regere, medens det i det
hessiske kun gjaldt om, at én fyrste, der selv havde en anden krone
i vente, renoncerede.
Jeg svarede ham, at det altid var en farlig sag at forandre
sukcessionsordenen, at man i så fald måtte finde sig i, at de dele af
Holsten, som havde agnatisk sukcession, gik fra, men at Slesvig ej
derved vilde skilles fra Danmark og at det var ønskeligt for at undgå
rigets udstykning, at man kunde enes om rettighedernes erstatning.
Derpå er imidlertid ej at tænke med hertugens sindelag og han anførte
også, at hans fader havde pålagt ham og hans broder aldrig at
renoncere på deres rettigheder. Jeg bemærkede, at det var beklageligt, når
man anså sine egne rettigheder højere end statens vel og at ingen
erstatning kunde opveje disse.
Endelig forekastede jeg ham hans ytringer mod det danske sprog
i stændersalen og sagde: „det er i det mindste uklogt, når man vil
være konge i Danmark“. Han forklarede at have talt efter sin
overbevisning i sprogsagen uden derfor at nedsætte det danske sprog.
Vi skiltes som venner, men denne samtale har ikke bragt sagen,
forståelsen om sukcessionen, nærmere.
IV. Sprogpatentet af 29. Marts 1844.
Mortensdag, d. 11. Nov. 1842 talte Hjort Lorenzen for
første gang dansk i stændersalen i Slesvig.
Det var ikke så underligt, at denne aldeles uventede
optræden fremkaldte ikke blot den største opmærksomhed hos
venner og fjender, men de mest modsatte meninger om dens
lovlighed og om måden at ordne de derved opståede spørgsmål.
Det kunde ikke være underkastet tvivl, at jo den
slesvigske stænderforsamlings forretnings sprog var tysk; vel var
det ikke udtalt i anordningerne fra 1831 og 1834, men der
var heller ikke tale om sproget i de tilsvarende anordninger
for Danmark og Holsten; stændersproget måtte jo som en
selvfølge være det samme som landsdelenes officielle sprog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
