Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folks vel vil altid følge mig, men det er mistrøstende ikke altid at se
dette eller de valgte forholdsregler til at fremme målet erkendt. Den
jydske stænderforsamlings deklamationer forvende begreberne hos de
uforstandige; men tilliden til kongen og hans vilje til at fremme
undersåtternes vel er Gud ske lov usvækket hos den største del af
undersåtterne og jeg har i Vejle endnu nylig modtaget talende bevis på
bøndernes sindelag, idet over hundrede af disse fra vesterdelen af
amtet tolkede mig deres hengivenhed og protesterede mod, at den
utilfredshed, som stænderne havde omtalt, fandt sted blandt almuen. Til
amtsrådet sammesteds talte jeg også nogle alvorsord og dets
jorddrotlige medlemmer fornægtede ligeledes denne så meget omtalte
misstemning. Imidlertid er den tanke dog nok temmelig almindelig udbredt,
at det danske sprog er sket uret ved patentet af 29. Marts om Sammes
brug i den slesvigske forsamling, og gid man kunde finde et middel
til at mildne dette indtryk.
Stemningen i det vestlige amt Haderslev var fortræffelig, og
besøget ved den nye højskole for bønder i Rødding, som endnu ej er
trådt i virksomhed, foregik uden taler til almindelig tilfredshed . . . .
Skrivkalender: „Anmærkning ved begyndelsen af året 1845“:
Desværre begynder dette år bekymringsfuldere end det afvigte
eller noget af de foregående fem regeringsår — den usalige splid og
mistillid mellem danske og tyske undersåtter, mellem Danmark og
hertugdømmerne, er tiltaget ved stænderforsamlingernes adfærd. Den
jydske stænderforsamlings indblanding i de slesvigske anliggender,
foranlediget ved sprogsagen og reskriptet af 29. Marts, som ordnede
det danske sprogs brug i den slesvigske stænderforsamling.
Algren-Ussings proposition om statsenheden, som senere indskrænkedes til
den fælles arvefølge, fremkaldte dernæst den heftigste reaktion i
hertugdømmernes byer og i den holstenske stænderforsamling, og dennes
petition for at bevare hertugdømmernes statsretlige forhold indeholder
retsfordringen om en adskilt stat Slesvig-Holstein med særskilt arvefølge.
Hvorledes sådanne uforskammede fordringer skal tilbagevises,
må nøje overvejes, men det bør visseligen ske snart og med kraft,
dog er deraf næppe at vente nogen udsoning mellem gemytterne, men
regeringen må ikke desto mindre udtale sin mening om, hvad ret er,
og handle kraftig mod alle roligheds forstyrrere og mod enhver, der vil
adskille det danske monarki.
Gud give sin nåde til udfaldet.
10. Jan. Statsråd. Sl. H. L. kancelli. Ved forhandlingen om
den slesvigske forenings bekendtgørelse af 12. Juni[1] gik kancelliets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
