Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Holstenerne vilde ikke. Selv professor Dahlmann
(fra Wismar), der var så betagen af frihedskrigens begejstring,
holdt på det nedarvede fyrstehus og udkastede planen til en
nærmere sammenslutning af landskaberne og Hansestæderne
mellem Rygen og Jylland, for at denne „kreds“ kunde danne
et mellemled mellem Norden og det øvrige Tyskland. Og de
indfødte Holstenere vendte sig på få undtagelser nær med foragt fra
den lokkende tale om tysk frihed i modsætning til dansk trældom.
Det var i denne situation, den første anmodning til kongen
om en forfatning havde sin rod. Den kom fra kommissionen
„zur Wiederbesitznahme der Herzogthümer“, altså kongelige
embedsmænd: hertugdømmets kansler v. Brockdorf, grev Rantzau
Breitenburg, amtmand Johansen og diplomaten Rist. Under
24. Maj 1814 forestillede de i en memoire kongen farerne ved
den nærværende tilstand og foreslog sammenkaldelsen af en
holstensk landdag, for at denne kunde sende delegerede til
den forestående kongres i Wien og dér udtale hertugdømmets
vilje at beholde sit fyrstehus, men tillige ønsket om at slutte
sig til det nye tyske forbund. Kongen troede ikke på nogen
fare og afslog kommissionens andragende, idet han samtidig
udtalte sin anerkendelse af, at kansleren i Slesvig (Krück)
ikke havde deltaget i dette skridt.
I det følgende Kieler omslag, efter nyår 1815, besluttede
ridderskab og godsejere at forestille kongen umuligheden af
at kunne bære den tunge skattebyrde og betale de under
okkupationen påløbne restancer, og samtidig bede om
genoplivelse af den gamle forfatning i en tidssvarende form. Adam
Moltke til Nütschau, bekendt af Baggesens „Labyrint“ som
dennes entusiastiske ven — (de to dansede i Paris på
Bastillens ruiner) —, blev sendt til Wien til kongen, der nu var
i færd med at slutte sig til forbundet, uden dog af ham at
opnå noget bindende løfte.
Fra denne tid af begyndte den literære virksomhed for
forfatningssagen med udgivelsen af „Kieler Blätter“, ledet af
ridderskabets sekretær, prof. Dahlmann, og ført med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
