Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overordenlig dygtighed og kraft. Ridderskabets privilegier, der
forlængst kun havde betydning af „standsprivilegier“, drøftedes
efter deres oprindelige mening som „landsprivilegier“, og denne
opfattelse fastholdtes trods alle indsigelser fra regeringens side,
idet samtidig den af kongerne konfirmerede „nexus socialis“
mellem de to ridderskaber i Slesvig og Holsten fortolkedes,
som om den gjaldt selve hertugdømmerne. Der var i dette
en retlig tilsnigelse, som i sin udvikling førte til grove
forsyndelser mod den historiske sandhed; men endnu stod det
dog mere som et nærliggende middel til at afnøde regeringen
genoplivelsen af en forfatning, der aldrig var bleven retlig
ophævet, end sige frivillig opgivet af landets stænder, således
som det formentlig var sket i Danmark 1660. Dertil kom,
at Holsten nu ved forbundsakten havde fået et bestemt krav
på en forfatning, så det var i sin orden, at man drøftede
dennes form og indhold og ønskede at knytte det nye til det
gamle. Hovedtanken, som gik gennem de fremsatte ønsker og
forslag, var, at lade ridderskabet danne et overhus, valgte
deputerede af de andre stænder et underhus, i lighed med
forfatningen i England, hvis folk man dengang antog stammede
fra hertugdømmernes „Angler og Sakser“. At Slesvig overalt
tænktes i nøje forbindelse med Holsten, i en absolut fælles
landdag, er en selvfølge.
I Avgust 1816 nedsatte kongen en kommission for at
gøre forslag til en stænderforfatning i forbundslandet Holsten;
den skulde samles i København under ledelse af
gehejmestatsminister Møsting, som forhen havde været præsident i det
tyske kancelli, og bestod dels af medlemmer af dette kollegium
(præsidenten Otto Moltke og 3 deputerede, blandt dem Anders
Bjørn Rothe), dels af Holstenere: Verbitter i Itzeho v. Qualen,
kansleren i Glückstadt v. Brockdorf, medlem af ridderskabet
grev Hardenberg-Reventlov, landfogden i Sønder-Ditmarsken
Heinzelmann og borgmester Decker.
Forhandlingerne begyndte dog i statsrådet og fik her deres
grundpræg. Ministrene var enige om, at forfatningen kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
