Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde omfatte Holsten, og at ridderskabet ikke skulde kunne
beherske repræsentationen, hvad enten man inddelte den i et,
to eller tre kamre. Iøvrigt gik meningerne langt ud fra
hinanden, og det ses, hvor uvant danske embedsmænd var med
at overveje forfatningsspørgsmål. I reskript af 2. November
meddeltes det derpå kommissionen, der nu samledes, på hvilket
grundlag den skulde arbejde. Det udtaltes først, at
forfatningen udelukkende blev givet i henhold til forbundsbeslutningen,
medens hertugdømmets ældre forfatning var formelt ophævet
ved indlemmelsen 1806 og afløst af kongens enevælde. Til
deltagelse i repræsentationen skulde kaldes medlemmer af
ridderskabet, godsejere og indbyggere af stæder og
landdistrikter; en „ständische Versammlung“ skulde holdes hvert
tredje år; den skulde være rådgivende med ret til at stille
forslag. Genstand for forhandlingerne skulde være: nye skatter
og afgifter og den almindelige lovgivning, vedrørende „den
persönlichen Stand, das Eigenthumsrecht und den Besitz“.
Stænderne skulde selv repartere nye afgifter over kommuner
og personer, dog med kongl. stadfæstelse.
Det kom straks til konflikter og indsigelser. Qualen og
Hardenberg erklærede, at de betragtede sig som repræsentanter
for ridderskabet, og gjorde indsigelse imod den kongelige
opfattelse af indlemmelsen 1806. De hævdede, at
forbundslandene havde ret til skattebevilling og tilsyn med skatternes
anvendelse, uden hvilket der ikke kunde tales om forfatning,
og at Holstens ældste og dyrebareste privilegium var
forbindelsen med Slesvig. Alt dette blev dog tilbagevist og
grundlaget af 2. Novbr. af kongen opstillet som ufravigeligt for
kommissionen, medens det dog blev tilladt medlemmerne af denne
enkeltvis at henvende sig direkte til kongen om ethvert af
disse spørgsmål.
Kommissionen grupperede sig snart om to
hovedsynsmåder; på den ene side den ridderskabelige, således som den
blev gjort gældende i Kiel, på den anden en mere
demokratisk og frisindet, der kan betegnes som den danske. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
