Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med hensyn til forhandlingerne var det i Preussen bestemt, at
kongen udnævnte en landmarskalk af den første stand, han
valgte atter udvalgene og gav dem en formand, som ligeledes
skulde tilhøre den første stand. En kongelig kommissarius
skulde tilforordnes stænderne, men ikke kunne være tilstede
ved forhandlingerne. Kun resultatet af disse blev bragt til
offenlighedens kundskab.
Der løftede sig straks stemmer fra alle sider imod denne
ordning som stridende imod den demokratiske samfundsånd i
Danmark; ikke blot udtalte David og Tscherning det offenligt,
men også i statsrådet og kancellierne var man på det rene
med, at sligt kunde ikke indføres hos os. Her gjorde
forhandlingerne fra 1816—19 deres gode nytte; thi skønt de aldrig
nævnes, er det dog klart, at man stadig har dem in mente.
Og da kongen, straks efter den almindelige anordning, under
4. Juni 1831 beskikkede en komité, bestående af de to
kancelliers præsidenter og prokurører, til at affatte forslag til de
særlige anordninger, var dermed givet, at de vilde blive skrevne
i en helt anden ånd end den, som havde rådet i Berlin under
kronprinsens forsæde. Thi vel var Otto Moltke den eneste af
disse mænd, som havde deltaget i de tidligere forhandlinger,
og han havde her stået på det ridderskabelige stade; men
han var en alt for ubetydelig mand til at kunne gøre sig
gældende overfor en karakter som Stemann og jurister som Ørsted
og Høpp.
Komiteen trådte først sammen ved årets slutning og
arbejdede derpå i vintermånederne, hvorefter sagen forelagdes i
statsrådet i April 1832. Den delte sig snart i et flertal og
et mindretal, idet Høpp med sine mere konservative anskuelser
fik de to kancellipræsidenter på sin side imod Ørsted; men i
vigtige hovedpunkter opnåedes der fuld enighed om forholdsvis
meget liberale bestemmelser.
Med hensyn til antallet af deputerede fulgte man således
ikke den preussiske tvedeling, men den for Holsten 1819
foreslåede tredeling. Der skulde i alle fire forsamlinger tilsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
