Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kolonierne; 2) justits og politi, kirke og undervisning; denne
sektion i to afdelinger efter statsdelene; 3) det indre, stænder
og kommunalsager, landmilitær og landvæsenssager; 4)
finanserne; 5) forsvaret. Statsrådet skulde drøfte alle almindelige
lovgivnings- og finanssager, først i sektioner, derpå i
fællesmøde, hvorefter de skulde forelægges kongen i
gehejmestatsrådet, til hvilket også andre kunde indkaldes for de enkelte
anliggenders vedkommende. Endvidere kunde der holdes
ministerråd med tilkaldte departementschefer for at forberede
lovforslag m. v. Ad denne vej mente kongen, at de
forekommende stridspunkter kunde udjævnes, partiførerne bringes i
forbindelse med hinanden, og de fælles interesser træde i
forgrunden, — „og“, således slutter han sin fremstilling, „skulde
heraf end i tidens løb fremgå en konstitutionel forfatning for
det danske monarki, en forandring i grundloven, som visselig
ikkun en bydende nødvendighed til undersåtternes vel kan
retfærdiggøre, så vil alle derhenhørende vigtige overvejelser om
de deraf flydende organiske love ligeledes henhøre til
statsrådets arbejde og tjene kongen til vejledning for de
beslutninger, han måtte føle sig kaldet til at tage, med stadigt
hensyn til det ansvar, der er pålagt ham, at efterlade riget
lige stærkt ved enighed og undersåtterne i tiltagende velstand
som et lykkeligt og mod forsynet taknemmeligt folk“.
De forhandlinger, som nu i efterårets løb førtes, synes
desværre ikke at være blot tilnærmelsesvis bevarede, i alle
tilfælde findes de ikke blandt kongens papirer. Hovedtrækkene
vil dog kunne følges.
Den 8. Sept., endnu før kongens tilbagekomst, besvarede
justitsminister Stemann det fremsatte spørgsmål. Han
frarådede oprettelsen af et statsråd og kollegiernes omdannelse
til ministerier. Det vil ikke tilfredsstille den offenlige mening
og ikke bringe noget udbytte for sagernes behandling ud over
det, kollegierne nu yder (!). Derimod kan han ikke undlade
at fremhæve, „at ønsket om en friere udvikling af vor
forfatning, væsenlig grundet på den frygt, at tilkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
