Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eneherskere ikke måtte besidde den visdom, den erfaring og det
høje ædelsind, hvormed riget for tiden styres, ej alene lydelig
har udtalt sig i alle stænderforsamlinger, men umiskendelig
næres af hele folket“. Kongen har selv antydet en sådan
mulighed, og Stemann må anse det for ønskeligt, at kongen
„måtte bestemme sig til allerede nu at foretage forberedende
og indledende skridt, siden gæringen ellers let og hurtig i den
grad kunde tiltage og vinde i styrke, at det i al fald ved et.
Gud give først i sildigste alder indtræffende tronskifte vilde
blive højst vanskeligt, om ikke umuligt, at holde den indenfor
de skranker, hvilke folkets eget sande vel udkræver“. Han
mener dog ikke, at dette bør forelægges et stort statsråd:
„Hvad D. maj. i Deres visdom uden nogen foregående
videre sammenkaldelse af nye rådgivere måtte finde alt nu at
kunne indrømme, vil af stænderne og folket blive optaget med
langt anden erkendtlighed og taknemmelighed, end hvad senere
måske nærmest vil anses som ikkun fremtvunget af bydende
omstændigheder“.
Som praktisk forslag nævner han en udvidelse af
gehejmestatsrådet til at bestå af 8 medlemmer foruden de kongelige
prinser, nemlig cheferne for de forskellige styrelsesgrene; det
skulde da holde to rækker møder: deliberative under en
konsejlspræsident og definitive under kongens forsæde. Ved siden
heraf fællesstænder, valgte af de fire forsamlinger, lige mange
af hver: „Skulde iøvrigt D. maj. i Deres visdom hertil måtte
ville føje bestemmelser, ved hvilke folket yderligere kunde
betrygges imod i fremtiden mulig mindre vel overvejede, ensidig
fattede beslutninger, så vilde nu- og fremtid endmere velsigne
allerhøjst Deres minde“.
Denne forsigtighed i udtryk, hvor der var tale om en
forfatningsforandring, havde jo sin naturlige grund i
kongelovens rigoristiske bestemmelser i så henseende; det var her
stemplet som højforræderi med den i loven fastsatte straf at
tilråde kongen en indskrænkning i sin magt. Der haves
derfor også forskellige udkast til et kommissorium med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
