Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirkesalmer. Således har han selv lært den at kende alt i de
tidlige år, snart som en dundrende klang fra fjelde, en
kæmpesang med genlyd i stenen, snart som sølverklang over bølgen,
med milde guder i følge; snart i de mægtige salmer som slag
i fjelde af Tors hammer, snart som en yndig højsang, der
steg op „som helgen af skrin“, blød som en havfrustemme.
Det er vel nærmest modsætningen mellem norsk og dansk
tale, han her skildrer.
Så fremstiller sproget sig i al sin uforgængelige herlighed
i et storladent billed: det er åndens mangefarvede, levende
klædebon:
Da lød fra det fjerne:
„En søn under ø,
som haver den stjerne,
han aldrig skal dø
og aldrig opslide
den klædning så gæv,
han fandt under lide,
af nornernes væv:
treskaftet, usyet,
den, vendt og fornyet,
ham følger i paradis ind.
En stribe som skoven
når fejrest den står,
en stribe som voven,
når smullest den går,
en stribe som klinten
i skumring og gry,
når blågrå som flinten
den rager i sky, —
den klædning til sønnen
skøn havfru, på bønnen,
annammed’ af norner i løn.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
