Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men endog, „vendt og fornyet“, følge med ind i paradis; thi
kun den kan udsige vort inderste, dybeste liv. Den klædning
er treskaftet, endog den er „usyet“, hel og dog spillende i
forskellige farver: den har skovens frodighed, bølgernes bløde
fald og flintens tændende gnist. Ingen skønnere lovtale kunde
holdes over vort sprog end den, der er nedlagt i disse
dybsindige vers [1].
Udgiveren af Grundtvigs „Poetiske skrifter“ har
misforstået det følgende ved at tænke sig røsten, der lyder fra det
fjerne, fortsat gennem de følgende seks vers; originaludgaven
har ingen anførselstegn og giver altså ingen vejledning til
forståelse. Det synes dog indlysende, at de første tre vers
(180—82) er digterens tale, de følgende tre „den tordnende
røst“, der nævnes i 186, men er helt forskellig fra den
gådefulde stemme, der fører bølgernes søn frem for tanken.
Det herlige syn af modersmålets skønhed fortoner sig for
digteren; det er som kornmod, glimtende lyn uden torden,
men varsler om en glædelig høst. Men tør han holde fast på
dette? Varsler ikke de samme glimt tørke og goldhed? Og når
livet er udrundet, når bølgen isner, når blomsten falmer, hvad
gavner da den ydre glans og lykke? Disse anelser finder en
forstærket genlyd i en anden røst, tordnende og truende: har
Dana i sin fejre lund kun søgt kundskabens træ, så hun er
falden i søvn under dets skygge med slangen i barmen, med
det barn i armen, hvis hjerne hun åd, — da er der for hende
kun gru at vente; thi vel skal alle døde opstå, men den moder,
der myrdede sit foster for ej at beskæmmes, har bebyrdet sig
med synden til døden og må grue for dommen. Dette grelle
billed sigter jo til sprogets misbrug i lærdommens tjeneste, når
denne er fjendsk mod det naturlige liv, myrder det i moders
liv og selv sover hen under kundskabens træ, forført af slangen.
Da kom der atter andre røster og andre syner, med håb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
