Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derpå deler han våbenets mærker med vennen: Ingemann skal
drage op ad „Suså“ (den, der opstår af de mange småbække)
og tvætte ravhjerterne i søen, så Veland kan kæde dem sammen
til et Brosingemén for Freja (Sigrid); Grundtvig skal med
løverne gå i leding mod Arkonaborg, mod Svantevit og de
vendiske drager.
Den tiende sang indleder digteren med en gentagelse af
sit fredsråb fra begyndelsen (v. 297—99), hvorpå ånden
udtaler en opfordring til at gå ud og forkynde, hvad han har
set, det genvågnende liv i kirken og skolen (v. 300—306).
Disse vers synes efter et bevaret håndskriftblad at have været
bestemte til et tidligere sted (mellem 7. og 8. sang), hvor
også en række vers om Nordens svaner oprindelig fandtes
(Poet. skr. V 273 ff.).
Og videre hedder det: nu vil solen krone sit år, så hver
høster, som han har sået, men kun den høster hundrede fold,
som såede med håb til Gud. Derefter kommer der en vinter,
som vil lægge is over vore vande og kun lade en lille våge
åben; da skal hver den, som har livet kært, drage bort til
vågen, ligesom vore fædre drog bort til fjerne lande:
Guds timer og dage
gå frem og tilbage,
gak aldrig i rette med ham!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
