Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ambrosius’s søster, der var enke efter hin Morten Skinkel, som havde
bagtalt Griffenfeld for kong Kristian V og derfor blev forvist
fra hoffet. Ved hendes død 1705 tilfaldt godserne broderens
før nævnte døtre: Marie Dorotea fik Brahesholm, Anna
Barbara Søholm, medens de var halvt om Krængerup.
Skrædderen i Gummerup, Kristoffer Pedersen Stub, var
født 1664 og havde 1692 ægtet Kristence Ibsdatter. Deres
ældste søn Morten (opnævnt efter Morten Skinkel) var alt 22
år gammel fuldmægtig på Søholm, senere ridefoged og
forpagter; han ægtede en datter af egnens mest ansete storbonde
Kristoffer Hansen Møller på Stormgården, hvis hustru nævnes
blandt fadderne for de to skræddersønner. Endvidere havde
Kristoffer Stub en datter Karen, der ligeledes tjente på
Søholm, rimeligvis som fruens kammerpige, og herfra blev
forsørget ved ægteskab med Lars Skytte, som 1729 kaldtes til
præst i Verninge og Køng sogne. Hos hende henlevede
faderen, der 1725 var bleven enkemand, sine sidste dage; han
døde 1746. Hans hus i Gummerup gik over til den anden
søn Peder, født 1700.
Ambrosius Stub, ægteparrets yngste barn, blev sat til
bogen og kom i Odense skole, muligvis med hjælp af
gudmoderen. Fra foråret 1718 af har han iøvrigt haft hjælp af
skolens midler, indtil han i Juli måned 1725, 20 år gammel,
blev student.
Det ligger i sagens natur, at der ikke kan være opbevaret
synderligt om disse år; det eneste er den omtale, han selv
giver sine tidligste år i en rimet ansøgning til stiftamtmanden
i Ribe 1756. Her hedder det:
„Min barndom den gik bort i skolegang, som krænker,
min ungdom sad sig træt på de latinske bænker,
jeg var akademist til første mandoms tid,
Minerva lod endog fornøjet med min flid.
Min skæbne spillede så snedig med min lykke,
fordi jeg fandt mig ej i nogles agt og nykke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
