- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
468

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for sildig blev jeg klog af tidens skuespil,
hvor verden føjer den, der gør, hvad verden vil.

Jeg overgav min bog, min kære tro veninde . . .“


Vi kan kun gætte os til, hvad der ligger bag ved dette.
Samme år, som Stub blev student, var hans moder og hans
ældste velstående broder døde; ligeledes døde major Vilhelm
Stockfleth, der havde været gift med digterens gudmoder, som
alt var død 1722; de efterlod en søn Kristian Stockfleth, som
endnu var et barn. Alligevel har Stub rimeligvis kunnet
påregne fornøden hjælp fra hjemmet; moderen var bleven
jordfæstet i Køng kirke, hvad der tyder på mandens forholdsvis
gode kår, og søsteren var i huset hos fruen på Søholm, Anna
Barbara Carisius, der efter et kort og barnløst ægteskab med
oberst A. Kaphengst var bleven enke (1711). Man må da
antage, at de første universitetsår har været gunstige, og at
det var i dem „Minerva lod fornøjet med hans flid“. Men det
er lige så sandsynligt, at han havde ondt ved at fastholde et
bestemt studium og at han lod sig adsprede både af Minerva
og andre guder og gudinder. Det var den danske skuepladses
første rige tidsalder; Holberg havde udgivet en række af sine
bedste komedier i trykken, og der spilledes endnu, om end
med afbrydelser og i trange kår; enhver, som havde nogen
sans for digtning, både i dens umiddelbare virkning og i dens
dybere betydning, måtte følge dette foretagende med udelt
opmærksomhed. Ligeledes havde boghandleren Jokum Wieland
1725 begyndt udgivelsen af „smukke og udvalgte danske vers“
i månedshefter, der fortsattes, indtil Københavns ildebrand, i
Oktbr. 1728, gjorde en brat ende på både komedier og vers.
Disse samlinger var tilvisse uden poetisk værd — det var
for største delen ældre, forhen trykte eller utrykte vers af de
mest bekendte og yndede forfattere —, men deres fremkomst
viste dog, at opmærksomheden nu var vakt for digtningen, og
at man ønskede at fremdrage og samle, hvad man ejede af
sligt. Samtidig var jo også Holbergs skæmtedigte og Falsters

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free