Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle frafaldt dog deres fordringer. Der var kun to af børnene
i live, nemlig de ældste, Kristine og Kristian, af hvilke den
første nu toges i huset af Karen Stub i Verninge præstegård,
medens drengen rimeligvis er kommen til morbroderen Nils
Skovsbo i Odense, der var tilstede ved skiftet. Han kom
senere i Odense skole og blev student.
Efter hjemmets opløsning i Odense har Stub rimeligvis
set sig om efter en fastere stilling, som han nu også bedre
kunde overtage. Det var samme sommer Stockfleth kom
tilbage fra Trondhjem, vandt Søholm og gik ind i højesteret.
Dette har vel snarest medført, at han nu ikke mere kunde
nøjes med en dilettant i godskontrollen, og at der er truffet
en ordning, som gjorde Stub overflødig. I alle tilfælde er det
vist, at denne tog fast tjeneste hos kammerherre, baron Nils
Juel på Tåsing, og at vi senest træffer ham dér i Januar 1749;
rimeligvis havde han dengang alt været der en stund.
Nils Juel, sønnesøn af søhelten, var en vide kendt
personlighed, en udmærket godsejer, virksom på sin lille frugtbare
ø og en munter herre. Han samlede et helt lille hof på
Valdemarsslot, „med sangere og musikere, med malere,
skuespillere og andre kunstnere“. Men han var tillige Stræng og
rå, lunefuld og herskesyg mod høje og lave. Stub havde,
som vi har set, alt tidligere engang været hans gæst (1740),
muligvis er han kommen der oftere, men først nu, som
enkemand, fik han fast „kondition“ som sekretær.
Det kunde jo se ud, som om han nu var kommen på sin
rette hylde, men det modsatte var tilfældet. Der er ingen
tvivl om, at han i sit anførte vers sigter netop denne tjeneste
for at have været et „trældoms åg“, og at han her blev
overanstrængt og satte sit helbred til. Ej heller er der herfra
bevaret et eneste vers, som kunde tyde på et personligt forhold
til herskabet eller en glad time i samlivet med baronen og
hans venner.
Hans afsked fra Tåsing svarede til det ublide billed, han
giver af opholdet. Fr. Barfod hørte (1837) af en nogle og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
