Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
firsindstyveårig mand, der havde været kammertjener på
Valdemarsslot efter sin fader, der var kammertjener dér i Stubs
dage, at denne ligefrem var bleven kastet på porten. Baron
Juel havde en dag, da han havde gæster, sendt ham op i
biblioteket efter en bog; men her blev han greben af to karle
og bortført til Fyn; sine ejendele forefandt han i båden. Som
grund til denne brutale fremfærd anførtes, at Stub i sine digte
havde sagt ham alt for ubehagelige sandheder. Jørgensen
(Kistrup) fortæller dette anderledes, „efter Kristine Stubs
fortælling“; baronen skulde herefter have begået den råhed at
lade ham prygle, da han kom op i bogsamlingen, hvorefter
Stub da tog sin afsked. Begge beretninger er vistnok
udsmykkede eller overførte fra en eller anden af de „kunstnere“,
baronen samlede ved sit hof, på den mere bekendte digter.
Men at Stub skiltes fra Tåsing uden at efterlade sig noget
særligt venskab fra herskabets side, fremgår tilstrækkeligt af
den omstændighed, at man lod ham drage bort i sygdom, og
at baronen end ikke svarede, da man fra Ribe efter digterens
død anmodede ham om at hjælpe på det fattige bo.
Med hensyn til tidspunktet for Stubs afsked fra Tåsing
må vi desværre ty til en kirkebogsudskrift, der gør ham liden
ære. Det hedder i Landet kirkebog: 1753, 7. Marts, „døbt
Karen, et uægte barn af moderen Maren Hvid; faderen sagdes
at være Ambrosius Stub, som var skriverkarl hos kammerherre
Juel på Tåsinge“. Det er jo ikke umuligt, at dette forhold
kan have været en medvirkende årsag til hans afrejse fra øen,
vel næppe ret længe før det opgivne tidspunkt.
Stub havde selvfølgelig ikke helt opgivet sine ældre
forbindelser på Fyn. Således ses han 12. Sept. 1751 at være
bleven landsdommer Bonde Simonsen 12 rdl. skyldig, som
skulde betales et halvt år efter, hvad dog ikke skete. Det
var måske til datterens konfirmation, som foretoges kort efter
(3. Okt.) i Verninge kirke.
På Tåsing må Stub jo have fået regelmæssig løn, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
