485 (Historiske Afhandlinger / Tredie Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

versene fra 1756 synes endog at tyde på, at han har kunnet
anvende adskilligt på sin helbredelse. Det hedder nemlig:

„Nu véd jeg, hvad det er til lægerne at trænge,
da fire svaghedsår har tæret mange penge;
omsider slap mit liv som bjerget vrag i havn,
og al min rigdom blev et skolemester-navn.“

Med hensyn til sygdommens art gives der os ingen anden
oplysning end den, vi kan få af det bekendte skæmtevers til
grev Rantzau og oberst Kentler [1] om de tre måder at have
det i ryggen:

„Af tre er den ene den anden ej lig:
én har det i ryggen, idet han er rig,
én har det i ryggen, idet han er stærk,
én har det i ryggen af brud og af værk:
I rige, I stærke, o hjælper et skrog,
så enes tre meninger vel i ét sprog.“

Den tilføjede taksigelse for de fire dukater, som dette
vers indbragte ham, oplyser yderligere hans tilstand:

„Af fire var ingen den anden ulig:
af fire dukater blev stodderen rig,
af fire dukater blev krøblingen stærk,
af fire dukater svandt ryg-vé og værk;
her ydes da tusinde tak af et skrog,
der nu er seks ét med sin ryg og sit sprog.“ [2]

Stub har da vel været værkbrudden, lige til grænsen af
at kunne kalde sig en „krøbling“. Han var tillige en „stodder“
og uden det tidligere tilhold; Stockfleth og general Neuberg
var døde, og han kunde kun med gru tænke på igen at søge
en stilling som „skriverkarl“, selv om han havde kunnet opnå

[1] J. K. Kentler kaldes i udgaven af digtene oberstløjtnant, hvad han var
1740—49; derefter var han oberst til sin afgang 1754. Der kan formentlig ikke tillægges
denne opgivelse nogen betydning m. h. t. versets affattelse.
[2] Den sidste linje, som har voldet fortolkerne meget hovedbrud, bruger vistnok
billedet af et lykkeligt tærningekast (Videnskabernes selskabs ordbog VI 194: „at sige
seks“ = „sige sparto“). Måske hed stedet oprindelig: „der nu siger seks“ osv.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/adjorgen/3/0485.html

		Historiske Afhandlinger / Tredie Bind / 485 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|