Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks grænse. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at de på den — på intet mere og intet mindre — skulde
udvikle sig efter de dem iboende evner. Danmark er Danernes
land og vedbliver at være det, at være ét og det samme,
trods alle politiske ureder, trods alle de spindelvæve, som
døgnpolitiken og døgnbegivenheder kalder „grænse“. Fr. Barfod
er alt for rettænkende en mand og alt for god en kristen til
at ville negte andre lige ret og skel med os, efter ordene:
„du skal elske din næste som dig selv“, og „hvad I vil, at
menneskene skal gøre imod eder, det samme gøre I og mod
dem“! Men kan denne tanke om en oprindelig udskiftning af
verdens, eller lad os blot holde os til Evropas, lande
fastholdes? Hvilket tidspunkt er det rette? — »Før historien
gryede“? Men dette er en forskellig alder for de forskellige
folk; en opgørelse efter denne vil i alle tilfælde blive nødt til
at gøre folkevandringen om igen, det vil sige kuldkaste hele
den dannede verden. Og vælger vi et senere år, hvor skal
da skellet sættes mellem Frankrig og Tyskland, mellem dette
og Slaverne, — hvad skal da blive af Holland, Belgien og
Svejts? hvilke ofre vil da ikke kræves af frihed og
selvbestemmelse, før dette krav kan ske fyldest!
Men vil vi nu opgive tanken om, at der skal ydes alle
folk samme retfærdighed som os, og kun fastholde Vorherres
gave til Danerne, hvad skal der da gøres ved Skåne? Fr. B.
vil vel dertil svare, at Skåne ikke er tabt; at intet kan tabes
indenfor Nordens fælles grænser; thi han vil sikkert ikke
påstå, at Skåne endnu er dansk, og at Danmark altså har tre
konger. Vist er det i alle tilfælde, at Skåningerne ikke stod
på Danevirke i 1864, skønt en del af den endnu den dag i
dag kaldes „Skåningernes skifte“, og at de savnedes hårdt,
vil vel ingen negte. Lad os ikke i den henseende påberåbe
os en folkelig enhed; thi vi må langt, langt tilbage i tiden for
nogenledes at nå den, og går vi så kun endnu et skridt
tilbage, så får vi den lige fra Finnernes verden ned til Alperne.
Hermed skal ingenlunde være gjort noget angreb på eller
underkendelse af den nordiske enhedstanke, tværtimod, ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>