Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks grænse. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan mere end nærværende forfatter være overbevist om, at i
den hviler vor fremtid, i og ved den vil Danmarks og Nordens
skæbne finde sin afgørelse, men det skal kun fremhæves, at
en ensidig holden på „Danernes“ arv er en historisk
umulighed.
Ejderen er med rette bleven fastholdt som det danske
riges statsretlige grænse længe efter, århundreder efter, at den
var ophørt blot nogenlunde at svare til den folkelige; strængt
taget har den aldrig svaret til den; thi Friserne har boet nord
for den, så langt vore minder rækker tilbage, og Friserne er
en tysk folkegren. Da landet op imod Danevirke efterhånden
opdyrkedes, var det en saxisk befolkning, som gjorde det;
den blev modtagen uden indsigelse, og den levede uden
indsigelse under danske love og dansk højhed. Jydernes grænse
vedblev at være ved det gamle grænseværn og mod sydvest
en vanskelig bestemmelig og i tidens løb foranderlig linje ud
imod Friserne. Først i en nyere tid flyttedes, som bekendt,
sproggrænsen først til Slien og derpå ud over den mod nord,
det er vanskeligt at sige hvor langt. Sproggrænsen er
imidlertid endnu ikke nogen folkegrænse, og „Angelboen“ må vel
have ret i, at overgangen til fuldstændig at tilhøre et andet
folk ikke er tilendebragt med tilegnelsen af et andet sprog og
viljen til at vælge en anden statshøjhed og delagtighed i et
andet folkeliv. Hvor grænsen i så tilfælde skal drages, vil
selvfølgelig komme til at bero på forhold og tilskikkelser, som
umuligt kan bringes ind under en almindelig regel.
Men kan det til sine tider være vanskeligt at bestemme
folkegrænsen, selv om man véd, hvor „sproggrænsen“ og
„afstemningsgrænsen“ er, så er det let nok at sige, hvor det
statsretlige skel er; det kan sættes på de urimeligste steder, og
det kan blive der i århundreder uden derfor at være mindre
virkeligt eller mindre retsligt.
Når talen altså er om „Danmarks grænse“, så må vi vel
indrømme, at den for øjeblikket på lovformelig måde er sat
ved og i nærheden af Skodborgå, ligesom den forhen i over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
