Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Kristian Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omgangen med Hjort Lorenzen havde en såre heldig
indflydelse på Koch, som aldrig havde haft den lykke daglig at
kunne udtale sig for og modtage råd og oplysninger af en mand
med hans ualmindelige dannelse; hans studerede venner syd
på kunde i reglen kun ved breve holde forbindelsen med ham
vedlige. Havde Koch med sit jævne folkelige sind og sin
brændende nidkærhed påvirket den højt dannede mand i
national retning, så åbnede Hjort Lorenzen hans øjne for
nødvendigheden af at efterstræbe en anden regeringsform, hvis
man vilde give det, man stræbte efter, nogen varighed og
sikkerhed. Fra dette øjeblik af blev tonen i „Danevirke“ dristigere,
polemiken mere almindelig også på det politiske område. De
talrige bladartikler, som Hjort Lorenzen stadig havde følt trang
til at skrive og som forhen var gåede til tyske blade, kom nu
i „Danevirke“ og bidrog til at gøre det mere alsidigt; kredsen
af dets læsere blev altid større, og altid flere begavede og
indflydelsesrige mænd sluttede sig til førerne i Haderslev.
Den begyndte kamp havde imidlertid alt for dybe rødder
i Sønderjyllands hele fortid til at den ikke skulde have ført
til altid voldsommere sammenstød. Den 24. Marts 1842
vandt det tyske parti den sejr, som mere end noget andet
muliggjorde oprøret på 6 årsdagen efter, idet kongen
udnævnte prinsen af Avgustenborg (i reglen opnævnt efter sit
gods Nør i Sydslesvig), hertugens yngre broder, til statholder
i begge hertugdømmer og formand for regeringen på Gottorp
såvel som til kommanderende general i begge hertugdømmer.
De danske kunde nu ikke mere vente noget fra regeringen,
thi kong Kristian VIII var alt for svag til at gøre sine
personlige anskuelser gældende, og det tyske kancelli fik samtidig
en ny slesvig-holstensk præsident. Men i den følgende
trængselstid voksede deres mod og sammenhold i samme forhold
som trykket ovenfra, og 4 år efter måtte kongen atter skifte
system og slå ind på en dansk politik, som førte til et
fuldstændigt brud med Avgustenborgerne.
Det er betegnende for den ånd, som herskede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
