Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik Barfod, født den 7. April 1811.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
syslen med overleveringen, hvis bearbejdelse kræver tålmod og
skarpsindighed; — det er da mere tilfældigt, at det netop er
historien, som er dens genstand, måske endnu mere tilfældigt,
at det er fædrelandets historie; den ene videnskab rækker den
anden hånden, det ene folk slutter sig til det andet. Men det
kan også være følelsen for fædrelandets lyst og nød, som gør
historikeren til det han er, erkendelsen af, at det folk, han
tilhører, trænger til at se sig selv i spejl i sin fortid, trangen
til selv at fordybe sig i dets historie for at lære det at kende,
således som man ønsker at kende den, man elsker. Ad denne
sidste vej blev Fr. Barfod dansk historieskriver.
„Fortællingerne“ opstod af en omarbejdelse af Ove
Mallings „Store og gode handlinger“, der havde været to
menneskealdres historiske læsebog. Barfod vilde også først og fremmest
fremdrage alt „stort og godt“ af vor historie, alt hvad der
kunde løfte sindet, højne vort blik på tilværelsen, øge vor
kærlighed til fædrenes minde. Men han vilde langt mere; han
vilde også pege på det forfejlede, det vrange, dårskaberne og
de store folkesynder, og han vilde give det hele sin naturlige
sammenhæng efter tidsfølgen. Ved dette store skridt ud over
Malling kom han på højde med sin tids fordringer, og det
lykkedes ham at skrive en bog, der nu i en menneskealder
har hørt til de mest læste og de mest velsignelsesrige for vort
folk og vor folkelighed.
Hvad Barfod skrev var ikke desmindre „Fortællinger af
fædrelandets historie“, ikke nogen Danmarks historie. En
sammenhængende rigs- eller folkehistorie må selvfølgelig være
anlagt på en anden måde, ordnet efter begivenheder, inddelt i
tidsrum med forskelligt særpræg, lige opmærksom på alt hvad
der har havt betydning i folkets udvikling: indre og ydre
tilskikkelser, verdensbegivenheder og tilfældige sammenstød af
omstændigheder og forhold. „Fortællingerne“ derimod tager
sigte på det enkelte, det personlige i historien; de udskiller
det ene fra det andet for at lade hver enkelt komme til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
