Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er Dem selvfølgelig alle bekendt, at denne sag
lejlighedsvis har været fremdragen på et tidligere møde, ligesom
den derefter har givet rig anledning til meningsudvexlinger
mellem studenterne indbyrdes, og det er vel især denne
omstændighed, som har givet en af de ledende kredse lyst til at
fremdrage den til fornyet drøftelse. På det nævnte møde var
jeg imidlertid ikke tilstede, og da det tilmed kun meget
ufuldstændig er bleven bekendt for offenligheden, foretrækker jeg
helt at se bort fra hvad der dér blev udtalt og tage mit
udgangspunkt i en fremstilling af selve de historiske
kendsgerninger, til hvilke dog enhver bedømmelse af hin tids formål
og fejl nødvendigvis må gå tilbage, hvis man vil ud over
blotte talemåder og stikord. Hertil skal jeg da kun tillade
mig at knytte nogle få betragtninger, som efter min mening
naturligt fremgår af selve begivenhederne og kan bidrage til
at stille dem i det rette lys.
Den statsretlige situation, som forelå ved kong Fredrik
VII’s tronbestigelse havde fornylig fået sit udtryk ved det
såkaldte åbne brev om arvefølgen. Det var med hensyn til
Slesvig heri udtalt, at dette hertugdømme var en uadskillelig
del af den danske krones lande og at det uden hensyn til
kongehusets slægtskabsforhold under alle omskiftelser vilde
have samme arvefølge som kongeriget. Med hensyn til
Holsten indrømmedes der derimod at være tvivl tilstede, som det
ikke endnu var lykkedes at få opklarede. Det åbne brev
burde vistnok have udtalt sig mere uforbeholdent om dette
punkt; kongelovens kvindelige arvinger havde i virkeligheden
ingen ret til det egenlige hertugdømme Holsten, og det var
altså for så vidt Danmark uvedkommende, hvem det da skulde
tilfalde. Men da sagen endnu var genstand for diplomatiske
forhandlinger, kan det måske undskyldes, at den henstilledes
i en vis ubestemthed. Hvad derimod Slesvigs uopløselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>