Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbindelse med den danske krone angik, da var patentets
påstand tilvisse aldeles uimodsigelig, om jeg end gerne vil
indrømme, at den fra dansk side førte dokumentation, både i
1846 og senere, efter min mening har havt sine svagheder.
I politisk og administrativ henseende var situationen ved
kongens tiltrædelse bestemt ved de 4 rådgivende
stænderforsamlinger, to med dansk og to med tysk forretningssprog,
regeringskollegierne i København, samt den såkaldte
slesvigholstenske regering på Gottorp. Denne sidste var først
oprettet af kong Fredrik VI i året 1834 og betegnede et
skæbnesvangert fejlgreb i denne konges indenrigspolitik. Siden 1713
havde Slesvig havt sin egen overret på Gottorp, ligesom
Holsten havde sit regeringskancelli i Glykstadt; begge disse
institutioner forenede den øverste dømmende med en del af den
administrerende myndighed, og idet de holdtes adskilte fra det
øjeblik af, da Slesvig udskiltes fra sin politiske forbindelse med
Holsten og knyttedes til den danske krones lande, gav de et
korrekt udtryk for de to hertugdømmers indbyrdes forhold.
Dette udslettedes nu af Fredrik VI netop i det øjeblik, da
den politiske og nationale bevægelse begyndte; de to
hertugdømmer fik en fælles administration på Gottorp og en fælles
højesteret i Kiel, ligesom deres stænderforsamlinger
organiseredes på selvsamme måde og fik et ligesindet flertal. Der
var herved givet et udgangspunkt for den statsopløsende
tendens, der fra nu af fremtrådte med bestandig voxende styrke,
som ingen fjende af monarkiets fremtid kunde have valgt
bedre. Det er i de senere år bleven anerkendt også fra tysk
side, at det endnu dengang havde stået i kongens magt at
knytte Slesvig nærmere til Danmark, samtidig med at Holsten
og Lauenborg stilledes i et friere forhold og udvikledes
henimod de krav, som det politiske liv i det tyske forbund mere
og mere gjorde gældende. En sådan større adskillelse vilde
dengang endnu ingen modstand have mødt hos befolkningen,
da den kun vilde være fremtrådt som en tidssvarende
yderligere udvikling af, hvad der lå i hertugdømmernes historie i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
