Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sidste århundrede. Men man var dengang blind for den
nationale bevægelses karakter i Tyskland og troede at kunne
fortsætte en politik, som tilnød havde været forsvarlig i
Bernstorffernes tid, men måtte blive fordærvelig overfor et
Tyskland, som var bleven sig sin sørgelige nutid og sin store
fortid bevidst.
Kong Fredrik VII’s første politiske handling var som
bekendt udstedelsen af den kongelige kundgørelse af 28. Januar
1848. Det lovedes i denne, at der skulde udarbejdes en
forfatningslov for monarkiets fælles anliggender, således at en
repræsentativ forsamling skulde have besluttende myndighed i
alt hvad der vedkom disse. Af dens medlemmer skulde lige
mange være valgte i kongeriget på den ene og de to
hertugdømmer på den anden side. I denne kundgørelse har vi
kongens første program, der ikke må lades ude af betragtning
ved en bedømmelse af hans regeringstid. Han havde i de
nærmesie dage efter sin tronbestigelse til de 4 ældre ministre
(Stemann, Vilh. Moltke, Ørsted og Reventlov) optaget to nye
i sit statsråd, nemlig Karl Moltke og Bardenfleth, ligesom han
i forfatningsspørgsmålet rådførte sig med bankdirektør Bang.
Det er altså uberettiget, når der spørges om, hvad kongen
formentlig selv ønskede og anså for den heldigste form for
statens ordning, at tage sit udgangspunkt i Martsprogrammet
eller en senere tilkendegivelse; det første led i rækken må
nødvendigvis tages med.
To måneder efter, d. 22. Marts, dannedes så det første
konstitutionelle ministerium. Det var et koalitionsministerium;
overfor de 4 mænd af den liberale opposition (Hvidt, Monrad,
Tscherning og Lehmann), af hvilke kun de to havde
portefeuille, stod de to ældre statsministre, Vilh. Moltke og
Bardenfleth, og de to konservative embedsmænd Bluhme og
Zahrtmann; amtmanden grev Knuth stod omtrent midt imellem
begge grupperne.
Martsministeriets program var derfor et kompromis mellem
de modsatte anskuelser; for Slesvigs vedkommende gik det ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
