Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde højst ugerne opgive udsigten til at holde monarkiet samlet
for al fremtid, og fra det militære synspunkt — særlig Kiels
betydning overfor Als — kunde meget tale for at undgå en
opgivelse af de heldige geografiske grænser. Det er derfor
meget vanskeligt at angive, hvad det egenlig var, som gjorde
udslaget i den vending, sagerne tog; både vort held og vore
uheld, venner og fjender drev os henimod monarkiets oprettelse,
vistnok ikke mindst Preussens tilbøjelighed til at gemme hele
spørgsmålet til en belejligere tid, da en ny krisis måtte kunne
forudses.
I sidste halvdel af året 1851 gled vi således umærkeligt
hen imod et fuldstændigt brud med det program, på hvilket
det danske folk kavde ført en treårs krig. I Juli måned
afløstes Clausen i ministeriet af Karl Moltke, i Oktober afløstes
udenrigsminister Retz af Bluhme og i December udtrådte Madvig.
Forgæves indbragtes der adresser i rigsdagen, forgæves vedtog
begge tingene, imod et mindretal af kun 2 stemmer, en
udtalelse om, at den i grundloven bebudede konstitutionelle
forbindelse mellem Danmark og Slesvig ikke måtte opgives,
hertugdømmernes institutioner fra før 1848 ikke genoplives, —
„aftalerne fra 1851“, som de senere kaldtes, blev trufne og
tiltrådte af kongen. Der lovedes ved dem, at Slesvig ikke
skulde bringes i nogen nærmere forbindelse med kongeriget
end Holsten. — Et almindeligt ministerskifte og den påfølgende
kundgørelse af 28. Januar 1852 lod den forandrede situation
træde frem for offenligheden. Efter hele sin form og sit
indhold må denne kundgørelse nærmest betegnes som et
stafskoup, i lighed med Napoleon Bonapartes 7 uger tilforn. Det
var et åbent brud med den ved grundloven skabte ordning og
en misligholdelse af de forudsætninger, under hvilke krigen var
bleven ført og den konstitutionelle statsordning grundlagt. Men
idet rigsdagen under de givne tidsforhold undlod at gøre
ansvar gældende for rigsretten, gik denne statsakt ind i vor
offenlige ret og har jo som bekendt her bevaret sin indflydelse
gennem de senere forfatningsforandringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
