Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hermed var der selvfølgelig indtrådt et afgørende
vendepunkt i den langvarige strid. Jeg må tilstå, at jeg for mit
vedkommende ikke er sikker på, hvorvidt den her valgte vej
var den retteste. Helstaten var oprettet efter aftale med de
tyske magter og det vilde derfor have været det naturligste
igen at opgive den, når forudsætningerne for den svigtede.
Når man under disse omstændigheder ikke vilde opgive den
konstitutionelle forbindelse mellem de ikke-tyske landsdele,
forekommer det mig at have været en doktrinær overvurdering
af dennes betydning. En føderativ ordning af kronens lande
med et i dansk ånd styret Slesvig vilde måske have været en
heldigere overgangsform til den krisis, som man dog måtte
forudse engang vilde indtræde. At forslaget, som det kom fra
de holstenske stænder, var uantageligt, måtte vel alle
indrømme, men det vilde dog have været umagen værd at prøve
ved nærmere forhandling at komme til en føderativ ordning,
som kunde sikre monarkiets nærmeste fremtid, eller i det
mindste at konstatere umuligheden også af ad denne vej at
nå til en almindelig overenskomst.
Når nu imidlertid regeringen under Halls ledelse foretrak
at fortsætte fællesforfatningens statsordning for de ikke-tyske
landes vedkommende, så måtte den selvfølgelig stille sig det
klart for øje, at kongen derved havde gjort brug af sin
suveræne ret til at prøve andre former for sine uafhængige landes
ordning end dem, han under andre forhold og forudsætninger
havde udtalt sig for under forhandlingerne med de tyske
stormagter. Man måtte med andre ord berede sig til en ny krig
eller i alle tilfælde være betænkt på at bringe ofre for at
opnå nye kombinationer. At denne tanke må have været de
ledende mænd fuldt nærværende, kan der vel ingen tvivl være
om, og særlig må tabet af Holsten og eventuelt af en del af
Slesvig alt dengang fornuftigvis have været forudsat som en
mulighed, der vilde være at foretrække for en overvældende
tysk indflydelse gennem andre helstatsformer.
Krigsfaren kom os meget nær i foråret 1861, men blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
