Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Den danske regerings politik overfor Slesvig i kong Frederik VII's tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være gået ind på en repræsentation efter folketal, og selv
Bluhme og Karl Moltke vilde dog neppe have kunnet fravige
denne ordning. Dersom derfor disse mænd selv var blevne
ved roret, indtil konflikten med Tyskland var indtrådt, vilde
enigheden overfor dettes fordringer have været langt større,
end den senere viste sig at være, og den liberale opposition
vilde have havt langt friere hænder til fra sin side at søge
andre løsninger for striden.
Det ministerium, som tiltrådte i December 1854, satte
sig den vanskelige opgave at omdanne forordningen af Juli
måned til en konstitutionel forfatning; det havde været
oppositionens program, at dersom den konstitutionelle helstat var
umulig, vilde selve helstaten være umulig. Forsøget lykkedes
for så vidt som rigsdagen indskrænkede grundloven til kun at
gælde for kongerigets særlige anliggender, medens der
oprettedes et rigsråd med besluttende myndighed i fællessager
og et forøget medlemsantal: 30 folkevalgte til de to tidligere
grupper. Men ved denne forandring i situationen faldt
Tysklands indsigelse med hele sin vægt på den nye ordning. De
holstenske medlemmer nedlagde protest mod rådets lovlighed,
da forfatningen ikke havde været forelagt stænderforsamlingerne,
og da dette ikke frugtede, begyndte de tyske stormagters
indblanding (Maj 1856).
De forhandlinger, som herefter førtes mellem Danmark og
Tyskland under stormagternes deltagelse, førte til en formelig
trusel om forbundsexekution i Holsten og en deraf følgende
suspension af forfatningen for de tyske forbundslandes
vedkommende (Nov. 58). Derefter fulgte forhandlinger med de
holstenske stænder, som fremkom med det forslag at
organisere monarkiet som en konføderation mellem fire lige
berettigede lande: Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dette
forslag blev fra dansk side uden videre tilbagevist som aldeles
uskikket til at danne udgangspunkt for yderligere forhandlinger,
medens fællesforfatningens rigsråd fra nu af bibeholdtes som
repræsentation for kongeriget og Slesvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
