Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Sønderjyllands særegne plads i vor historiske udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysten til at udstøde og vrage følger forarmelsen som en
skygge.
Men Sønderjyllands særlige forhold til vore sydlige naboer
er dermed ikke udtømt; var det ikke andet, da blev dette
land kun en overgangsform mellem de to folk, således som
man fra tysk side har påstået. Denne trang til forståelse af
det fremmede, til at optage det og tilegne sig det, er kun den
ene side af forholdet; den anden er et ældgammelt fjendskab,
en sej modstand mod de fremmedes overgreb.
At denne side af forholdet har sine rødder tilbage i tiden,
ligeså langt som den anden, står at læse på hvert blad i vor
historie. Sønderjyllands tilblivelse er knyttet til Danevirkes
anlæggelse og forsvar; kampen er ofte bragt til tavshed, ja
tilsyneladende død hen og ophørt; men atter og atter er den
blusset op igen, stadig med samme oprindelige kraft, lige til
vore dage, da den efter slægtaldres forløb brød frem på ny og
i et øjeblik vækkede et tusindårs minder til live. Mærkeligt
er det, at alt sagnet lader også kvinder føre denne kamp,
som kongedatteren Hervør og skjoldmøen Hede, ligesom det i
den historiske tid er dronningerne Thyre og Margrete, som
bygger på Danevirke omkap med Gudfred, Sven og Valdemar.
Det er neppe for at smigre kvinden, men for at betegne denne
kamp og dette værn som et særligt kald, der griber alle,
kvinder som mænd, ja børn som kvinder. Og dette har jo
også de skiftende tider stadfæstet.
Set fra dette synspunkt har da Sønderjylland ikke været
en folkebro mellem nord og syd, men en mægtig dæmning
imod det uhyre folkehav i syd. Udenfor den drager det afsted
med sine urolige bølger, sine store strømninger og sin brusende
brænding; skum og sand kastes langt ind over diget, og i
århundredernes løb flyttes klitterne, det forhen frugtbare land
bliver en sandørken og omsider selv til strand og hav.
Således er det gået her som så mange andre steder, at mennesket
må vige tilbage for elementerne. —
Disse erfaringer og denne kamp har sat sit præg på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
