Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kærlighed til fædrenes minde, som bevæger begge, kun at den
giver sig det modsatte udslag: historikeren vil trænge dybere
ind i forståelsen af det forbigangne; læreren og læseren holder
uvilkårlig fast ved det overleverede og frygter for at slippe det
hele ved at opgive en del. Man må derfor se at komme til
en forståelse, at forklare sig gensidig, for i alle tilfælde at
agte hinandens opfattelse, hvis den ikke kan forandres.
Det, som gør modstand mod granskningens resultater, er
fremfor alt frygten for, at vor historie skal tabe sin glans,
og at dens store navne skal fordunkles, at vi med ét ord
skal miste glæden ved forfædrenes ihukommelse.
Dette er jo en meget alvorlig indvending imod
videnskabens indflydelse på historieundervisningen; men den træffer
i sine konsekvenser også selve granskningen. Thi den
anvisning, man ofte giver, at lade de lærde og dem, der læser meget
andet, beholde granskningen og dens frugter — de kan på
andre områder få vederlag for, hvad de mister —, medens det
jævne folk får lov til at beholde sine idealer, den kan ikke
bruges. Vor historie er det, som trods alt knytter os sammen
som folk, det, som knytter os til fortiden midt i en tid, der
med al magt drager os ud i nye baner og åbner altid nye
veje til andre nationer. Vor historie må ikke blive dobbelt,
ligeså lidt som vort sprog, en for de lærde og oplyste og en
anden for det menige folk; den må lyde i den ringeste skole,
som den læres kongehusets børn. Hvis det derfor skulde være
så, at vi måtte give de fremsatte indvendinger medhold, da
måtte følgeslutningen blive, at selve den historiske granskning
er forkastelig og bør sætte sig selv snævre grænser; den, som
vil forsvare undervisningens uforanderlighed, må gå angrebsvis
tilværks overfor selve videnskaben, nægte den sin ret eller i
alle tilfælde opfatte den som et nødvendigt onde. Og det er
jo da også det, som i reglen sker, hvor dette spørgsmål
drøftes.
Det er en selvfølge, at når jeg her tager ordet i denne
sag, jeg da vil søge at slå dette angreb tilbage, at jeg vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
