Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historieundervisningens forhold til den videnskabelige granskning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alt det nye, der kommer frem, og hvorledes skal han ved dette
nye kunne skelne mellem videnskabens modne frugter og dens
vilde skud? — thi at også sådanne må komme frem, ikke
mindst i en rigt sysselsat tid, er en nødvendig følge af vor
menneskelige begrænsning.
Rent teoretisk, set udefra eller ovenfra, er det meget let
at svare på disse spørgsmål: naturligvis skal skolen tilegne
sig alle af videnskaben fremsatte og tilstrækkeligt prøvede
resultater; de skal optages i lærebøgerne og derfra gå videre
til lærerne og børnene. Således går det f. eks. med de
geografiske opdagelser, med opgivelse af indbyggerantal m. m.,
med nye oplysninger til verdenshistorien, f. eks. ved
udgravninger o. lign., i naturvidenskaberne og sprogene. Men slet
så simpel er sagen ikke, når talen er om fædrelandshistorien.
På dette område rejses der jo en modstand, som ikke kendes
i de andre fag, og som viser, at vi her er inde på noget
mere personligt, noget som vedrører os på en helt anden
måde, end f. eks. de geografiske opdagelser. Det kan være os
personlig fuldstændig ligegyldigt, hvor Nilens kilder skal
søges, eller hvor mange indbyggere der for tiden findes i
Moskov; men når der rejses tvivl om, hvorvidt Palnatoke er en
historisk person eller en sagnfigur, begynder man at blive
opmærksom, og når der røres ved Nils Ebbesen, Kristian IV
eller Fredrik VII, bliver man part i sagen og giver
videnskaben en god dag.
Der er her en nærliggende mulighed for gensidige
misforståelser mellem historikeren og læreren. Denne kan let
komme til at opfatte videnskaben som en fjendtlig magt og
dens udøver som en hjerteløs mand, der måske endog har sin
glæde i at berøve folk, hvad der har været dem kært og
dyrebart fra barndommens dage; historikeren kan blive utålmodig
over den uventede modstand, hans arbejde møder, og tilskrive
den en ubevægelighed og ladhed, som blot skyder det nye fra
sig for ikke at blive ulejliget med det. Begge dele vilde
sikkert være uretfærdigt. Vi må gå ud fra, at det er den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
