Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvorledes krige og krigshelte bør bedømmes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
give os en helt ny målestok for bedømmelsen af uoverskuelige
rækker af personer og begivenheder i menneskeslægtens historie.
Jeg skal kun nævne de hovedtræk i overvejelsen, som
fremstillede sig for mig ved at læse de to modsatte opfattelser i
„Højskolebladet“.
At tale om krige og krigshelte helt i almindelighed fører
til ingen ting. Der er mange krige, som kun har været en
rå styrkeprøve; der er andre, som for den ene part har været
uretfærdige overfald, for den anden nødværge; der er atter
andre, som har været førte for at sprænge utålelige bånd, der
var værre end døden. Hvad krigens mænd angår, da er
der omtrent ligeså stor forskel på dem indbyrdes, som der
er mellem andre mennesker, kun at deres dyder og fejl står
på baggrund af en fremtrædende udvikling af de særlig
mandige egenskaber. Hvad folkene angår, da viser historien, at
en krig kan vække deres kræfter til live i et forbavsende
omfang og i en uanet dybde, både ved de lidelser, den medfører,
og ved de anstrængelser, den kræver. Men vi ser også, at
krigen barbariserer, hærger folkene både legemligt og åndeligt,
slipper lidenskaberne løs og giver lovløshed, overgreb og hver
slags hensynsløshed råderum.
Hvorledes er det muligt at bringe alt dette ind under en
generalnævner, at samle det i en formel? Hvorledes skulde
man kunne tage dette ene led ud af menneskelivet i hele sit
historiske løb: afgørelsen af tvistemål ved en appel til
våbnene? Hvert fribårent menneske har en grænse for, hvad han
vil tåle af andre; overskrides den, da foretrækker han døden
for uden modstand at finde sig i, hvad der bydes ham. Denne
grænse er efterhånden bleven meget videre, end den forhen
var, men vil altid findes, så længe der rinder blod og ikke
vand i vore årer. Lovgivningen selv bøjer sig for denne
naturens ret, idet den frikender den, som sætter liv mod liv,
når hans nærmeste mishandles. Ærens love kræver ikke mere
af os, at vi skal gå i tvekamp for at søge oprejsning for
fornærmelser, men de har gjort det forhen og gør det endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
