Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvorledes krige og krigshelte bør bedømmes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange steder, og de samme love har haft gyldighed mellem
folkene. Overfor krigens råheder må man da holde fredens
råheder, de forhånelser, nationerne tilføjer hinanden,
umuligheden af at begå sig i det store folkesamfund efter at være
bleven beskæmmet på sin folkeære. Eller et folk kan ved
begivenhedernes gang (som det for eksempel så ofte var
tilfældet ved arvefølge) komme i politiske forbindelser, der
udarter til ufrihed og trældom, religiøse forfølgelser eller lignende,
og det kan have valget mellem kamp eller folkelig undergang.
Hvorledes kan alle sådanne kampe samles under én moralsk
dom?
En anden betragtning, som jeg vilde anbefale at føre
igennem historiens løb, er denne: hvad vilde der være bleven
af menneskeslægtens udvikling uden dette sidste nødmiddel
(ultima ratio)? Hvormegen uret er ikke bleven stanset på sin
vej ved de blanke våben, og hvormeget ondt er ikke bleven
holdt nede, fordi den, der vilde øve det, frygtede for at ægge
til kamp. At opgøre dette regnskab vilde være at udtømme
havet.
Menneskene har en tilbøjelighed til at beundre de store
evner, det ualmindelige i retning af kraft, snart sagt i hvilken
som helst retning, når det da ikke er forbrydelse i almindelig
borgerlig forstand. Det er en aldeles primitiv tilbøjelighed,
nøje knyttet til naturtilstanden og kampen for tilværelsen.
Som enhver sådan tilbøjelighed må den tøjles og optugtes,
idet vi udvikles til ikke blot at måle denne kraft, men også
at værdsætte den efter sit indhold og mål. Dette gælder i
høj grad krigsheltene. Den fysiske kraft, den hurtighed i
overblikket, den snarrådighed, den myndighed som fører, den
ild i beslutningen, den snildhed, dristighed og det mod,
hvormed hærføreren vækker vor beundring, kan og må bestemt
skilles fra den dom, vi iøvrigt fælder om hans værd som
menneske. Men det samme er jo tilfældet for eksempel med
kunstneren. Et er det at beundre hans værker og den geniale
kraft, som har skabt dem, et andet at vurdere det menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
