Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rensborg, 24. Marts 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at noget sådant var forberedt, at lignende begivenheder fandt
sted hver dag i nærliggende lande — kaptejn Meidell fortæller
selv, at „de havde ladet deres sidevåben skarpslibe, og de
fleste havde ladte pistoler hængende på væggen“. Det, der
da skete om morgenen den 24., var ikke, at prinsen af
Avgustenborg stilfærdigt og værdigt, som „medlem af
kongehuset“(!) og dansk general, meldte sig hos Lützow for i kongens
navn at overtage hans kommando; men under stormklokkernes
klemten, stort opløb med råbet „rebellion“, overbragte en
dødbleg (frafalden) officer den kommanderende general en oprørsk
proklamation, ved hvilken fem bekendte oppositionsmænd
overtog landets regering, og det blev meldt ham af kommandanten,
at to af disse mænd, prinsen og Beseler, var komne ind i
fæstningen uden hans vidende med jægerkorpset fra Kiel, der
nu stod opstillet udenfor vinduerne. Derefter kom de to
oprørere selv tilstede, og efter nogle udtalelser sagde den
kommanderende general (på tysk): „Durchlaucht, jeg ser, at jeg ved
de overfor mig opstillede materielle kræfter er forhindret i
fremdeles at føre den mig anbetroede kommando, at jeg altså
må opgive enhver tanke om modstand med våbenmagt“
osv.; han nedlagde derfor sin kommando. Dette varede en
lille halv time; derefter lod Lützow garnisonen sammenkalde
og danne karré; han selv gik ind i midten „og sagde, at han
havde været nødt til, da han personlig havde været i prinsen
af Avgustenborgs magt, at nedlægge sin kommando eller
også bryde sin ed til kongen; at valget ikke havde været
vanskeligt, at han vendte tilbage til Danmark, hvor hans pligt kaldte
ham, og at han nu måtte overlade det til garnisonen at opløse
sig, så at enhver mand vendte tilbage til sit hjem, eller at
underkaste sig den provisoriske regering, da modstand med
våben i hånden fra den lille garnison i Rensborg imod
bevægelsen i hertugdømmerne ikke lovede noget heldigt
udfald“ (Vaupell s. 38). Da prinsen derpå havde fortalt
tropperne, at „kongen i København blev holdt fangen af et
politisk parti; han desårsag var ufri, hvorfor han (prinsen) i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
