Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rensborg, 24. Marts 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forening med nogle ligesindede havde overtaget regeringen i
kongens navn“ osv., gik alle underofficerer og menige straks
over til ham. „Den største del af officererne, i højeste grad
indignerede over prinsens skammelige fremgangsmåde og over,
at det uden indsigelser af vedkommende kommandant og
afdelingskommandør således blev ham tilladt at underminere
troppernes troskab mod deres konge, protesterede højt og
lydeligt og forlangte af prinsen at se en kongelig ordre, idet han
bestandig påstod, at han handlede i kongens navn. Til svar
herpå sagde han: „Mine herrer, De kan jo læse det i
aviserne.“ Tillige erklærede prinsen, at han kun havde talt
til mandskabet; med officererne vilde han senere tale. Med
få undtagelser stak alle officererne sablerne i skeden og
erklærede, at de under disse forhold aftrådte.“ (Vaupell s.
49.) Således beretter fire af de tilstedeværende; en femte,
løjtnant Mathiesen, fortæller, at han havde læst „Berlingske
tidende“ med den efterretning, at kongen havde forekommet
det til ham rettede andragende om at afskedige ministeriet, og
at han altså vidste, at prinsens fortælling var usandfærdig.
Han spurgte da prinsen om, hvorfra han havde sin
efterretning, og da prinsen svarede: „Berlingske tidende“ og i det
samme vendte sig om, sagde løjtnanten, „forbavset over den
frækhed, hvormed sådan usandhed fremførtes“: „Berlingske
avis! det er jo løgn“ (s. 47). Om eftermiddagen mødte så
officererne hos prinsen (med undtagelse af dem, som
hemmeligt havde forladt fæstningen for at ile til fanerne) og afgav
her det skriftlige løfte, ikke at tjene imod oprøret; andre gik
i fangenskab.
Dette er kendsgerningerne; vi kommer nu til bedømmelsen
af dem. Denne er jo ikke hver mands sag; thi, som
kaptejnen siger, „det går ikke an at bedømme militær-personer
og forhold efter civile regler“. Dette og andet af samme
slags kender vi jo så godt; det er det nemme middel, hvorved
det lykkes begavede officerer fra tid til anden at afkøle de
civiles alt for varme iver for hæren og forsvaret. Jeg skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
