209 (Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. 1. "Havn".

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

herop, idet den lod Bremerholm ligge foran fastlandet [1], gården
lå således beskyttet mod umiddelbart angreb fra søen, men
til gengæld ude af stand til at beskytte den by, der fremstod
på dens grund. Thi dette er vistnok det ældste og
oprindelige forhold, at den opblomstrende købing stod på gårdens
jord, så dens beboere var „gårdsæder“, kongens vårdnede (af
vård, værn), der svarede jordskyld og gjorde hoveri, forså vidt
de ikke var istand til at betale for ugedagstjenesten. Selve
gården må nærmest antages for at være en udflyttergård fra
Seredslev by. Det stod jo nemlig hver bonde frit for at
forlade adelbyen og bosætte sig i sin mark eller på et ornum i
almindingen uden at tabe sine rettigheder i bymarken, når
kun han selv sørgede for vej og fortå; dette forhold var endog
meget almindeligt i middelalderen, da stormændene begyndte
at længes ud af det gamle fællesskab i sine mest nærgående
former og derfor søgte at rydde sig et ornum til selveje,
hvortil der så kunde lægges bøndergårde og gårdsæder. På
denne måde lå da gården „ved Havn“ (de Hafn) på Seredslev
strand, bymændene bosatte sig under dens vårdned, først
senere opnåede de græsningsret på Seredslev bymark, der
strakte sig op til Råsbæk (Rørsøens afløb) [2]. Her sad Absalon,

[1] Endnu 1533 siges om en jord, at den ligger „norden op till thet dyff, som
løbber emellom staden oc Bremerholmen“ (K. dipl. I 346). Dette først bebyggede sted
er det også vistnok, som kaldes „Gamlebodehavn“ i efterskriften til Stadsretten, som
den findes i bispernes jordebog (fra o. 1380); her siges nemlig bispernes ret at strække
sig fra Tuleshøj til Gamlebodehavn, over Amager, Saltholm og Havn, et område, der
svarer til det, Valdemar Atterdag 1341 pantsatte forskellige herreder for, nemlig
borgen og byen K. samt Amager (dipl. I 59. 79). Ved Tuleshøj må der her være tænkt
på bymarkens skel mod Valby bakke, der jo forbigående kan have været kaldet
således af en eller anden, som boede der i nærheden.
[2] Stadsretten fra 1254, kap. 17: volumus etiam, ne ciues predictj in eo, quod
indultum erat eis, a successoribus nostris defectum aliquem sustineant, quod pascua
pecorum suorum usque Rasbek libere extendantur. Censum etiam, qui dicitur
gresgyald, similiter ipsis ciuibus duximus indulgendum. Det er gårdens græsningsret, som
bispen alt tidligere har ladet bymændene få del i (mod en afgift af hvert høved); nu
lægger han dertil, at byen skal have denne „græsgæld“. Bispen havde 3 3/4 bols jord
til sin hovedgård i Seredslev (nemlig Østregård). Der er intet som taler for, at denne
hovedgård skulde have ligget i adelbyen eller andensteds udenfor Havn; de kongelige
breve, der er daterede „kongens gård i Seredslev“, hidrører rimeligvis fra
Seredslevgård i Jylland. (Sml. Danske samlinger VI 304. Kong Hans skænkede ikke st.
Jørgens hospital nogen gård.)

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/adjorgen/4/0209.html

		Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind / 209 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|