- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
213

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Havnen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tårn, en barfred til forsvar mod vestsiden, og da vel tillige
stadens fangetårn.

Endebod derimod nævnes endnu et andet sted i samme
stadsret, idet der i kap. 77 bestemmes, at ingen kan stævnes
for retten uden til „bythinget“, til „det sted der kaldes
Endebod“, eller „derhen hvor foged og råd holder møde“ (stadens
rådhus). På dette sted har Eriks stadsret „toldboden“
istedenfor Endebod, som den forhen kaldte „Ende“, og den kan da
ikke ligefrem oplyse noget om stedets gamle betydning.

Der er heller neppe nogen bestemmelse i hele den ældre
danske lovgivning, som kunde oplyse betydningen af dette, at
retten kan sættes i „en bod“ eller „et sted“, der betegnes
som det yderste punkt af havnegaden, „enden“. Des
mærkeligere er det, at der i den ældste norske lovgivning findes
omtalt en rettergang, som synes at kaste fuldstændigt lys
over det. I et brudstykke, der kaldes „købmandsloven“
(farmanna log), siges der nemlig, at forbrydelser ombord skal
søges i den første havn, hvor lasten brydes, hvis det da er i
kristen konges rige; skibet skal lægge til ved bryggens yderste
ende med et rødt skjold i toppen; derpå skal vedkommende
ordfører sætte retten på bryggens ende [1]. Dette forklarer
tilfulde Endebodens betydning. Stedet kaldes „Enden“, og da
der hyppig er rettergang, bygges der en bod, siden jo
brohoveder sjælden plejer at frembyde særlig gunstige forhold med
hensyn til vejr og vind. Her har da de fremmede ret til at
holde thing og idømme bøder eller andre straffe; i drabssager
får kongen thegngæld. Men også en anden slags sager
foretoges uden al tvivl her, nemlig de fremmedes forsvar, når de
var satte under tiltale. Det ligger i hele den fragmentariske


[1] Norges gamle love, I 335: Sæcta moll oll þou sem a scipi værða, þa a
styrimaðr holf, en hasetar holf, nema þægn gilldi se, þat a kononngr, þar sem þæir briota
bulca sinn at hæilu, oc er cristinn kononngr; fyrir þvi at oll soknar moll æigu ræiðu
menn at sœkia við bryggiu sporð, oc hafa sciolld rauðann uppi æ meðan þæir liggia
við land. Enn meðan þæir mego æigi lannde na, þa er mot þæirra við siglu, sem við
bryggiu sporð.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free